Skriv en kommentar
“Tara Road” kredser om to kvindelige hovedpersoner. Marilyn (Andie Macdowell) mister sin søn i en tragisk motorcykelulykke og Rea (Olivia Williams) bliver forladt af sin mand, der via sit begær ikke gider mere borgerlighed med konen og de to børn.
Kvindernes verden er således styrtet i grus og de sidder begge godt fast i deres ulykkelige situation. Så da muligheden for at bytte hus et par uger, byder sig for de to kvinder, slår de til. Igennem filmens spilletid får vi således at opleve, hvorledes de to kvinder får ryddet op i deres problemer, så vejen banes for at komme videre.
Filmen er således et portræt af to vidt forskellige kvinder, der trækkes ud af deres normale miljø og igennem luftforandringen får muligheden for at hjælpe hinanden og komme videre. Filmens fortælleform er ekstremt langsom og handlingsforløbet ingenlunde dramatisk. Her er vi i en genre, der elsker at svælge i følelser og vil tvinge sine seere til at have en rulle kleenex klar ved sofabordet. Filmen henvender sig næsten udelukkende til kvinder, for som mand synes der ikke at være meget at spejle sig i. Filmen er en fortælling om kvinder, der står i stampe og må komme videre ved at forlade deres normale liv for en stund. Således føler Marilyn den irske kærlighed og søgen ind i problemerne, mens Ria oplever den amerikanske umiddelbarhed som nøglen til at komme videre.
Filmens langsomme og følsomme stil virker ofte ret irriterende og dens følsomme øjeblikke trækkes ud, mens problemløsningerne virker ganske letkøbte. En række af latterlige og utro mænd som Rias mand virker overordentligt usympatiske, og Rias opgør med dette virker nødvendigt. Mens Marilyns kommen sig over sønnens død findes i en ny form for liv og menneskelighed, som hun møder i Irland.
Desværre er det hele ret kedeligt, og Gillis MacKinnons film synes i det store hele at være brygget til et segment, der vil bekræftes i deres forestillinger om, hvordan de kommer ud over de problemer hverdagen i en borgerlig tilværelse kan byde på.
Når alt kommer til alt, er det romantiske drama en hæderlig film, der gerne vil fortælle lidt om borgerlige kvinder og deres problemer, men så er den heller ikke meget mere. Det er svært at føle helt med personerne, og filmen forlader straks en når rulleteksterne er slut. Dog spiller især Andie MacDowell ganske godt som midaldrende kvindemenneske på jagt efter sig selv og kommen til tåls med sønnens død.
Filmen er bygget på Maeve Binchys bestseller af samme navn. Den har solgt et utal af eksemplarer og er man til bøger af denne støbning, vil filmen her bestemt falde i ens smag på trods af denne anmelders idiosynkrasier overfor den slags.
Der er ikke noget ekstramateriale på DVDen.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
SF/Fox.
