Skriv en kommentar
Jude (Asa Butterfield) vokser op i Vermont og opdager en dag tilfældigt, at han er adopteret. Oveni har hans far Les (Ethan Hawke) en affære og flytter derfor sin vej. Som teenager flakker Jude senere hvileløst rundt med sin bedste ven Teddy (Avan Jogia) for at slå tiden ihjel i den lille landsbyflække. Da Les nye kærestes datter Eliza (Hailee Steinfeld) kommer på besøg fra New York, tager tingene fart og udvikler sig i en retning, ingen af de tre teenagere havde forestillet sig og tager Jude til New York, hvor intet længere er det samme.
Ten Thousand Saints foregår i Vermont og New York City i 1980’erne, og er propfuld af elementer fra New York i 1980’erne uden nogen form for glamourøst filter. Ud over bygninger og monumenter er også optøjerne fra The Tompkin’s Square Park vist, som symbol på livets skrøbelighed. Et tema der går igen igennem hele filmen.
Ten Thousand Saints er baseret på en roman af Eleamor Henderson og handler om at blive voksen, om venskab og om at komme igennem vanskeligheder, hvor vi nogen gange må falde fra hinanden, for at falde rigtigt sammen. Men mest af alt, er det en film om at blive voksen.
Filmen har en støvet og nostalgisk følelse, der underbygges af det gennemførte sceneri, tidstypiske detaljer og 80’er-kostumer. Skuespillet er for de fleste karakterer godt, særligt Ethan Hawke brillerer i rollen som uansvarlig og fraværende far, og Asa Butterfied giver Jude et klædeligt, troværdigt og tilpas uskyldigt i sin uvidenhed teenagepræg. Hailee Steinfeld som Eliza er også fremragende, men Emile Hirsch som Johnny mangler dybde, der desværre gør at hans karakter bliver uvedkommende.
Alt i alt er Ten Thousand Saints en lidt blandet fornøjelse, der godt nok har enkelte virkeligt gode skuespilspræstationer og god karakterudvikling, men som også bliver lidt langtrukken i sin iver efter at vise hyppigheden af stoffer i perioden. Leo er, udover at være far, også pusher og får derved en himmelråbende uansvarlighed, der topper da han tilbyder sin søn Jude nye stoffer ovenpå Teddys overdosis, hvor Jude selv er høj af hamp, svampe og Freon i fin blanding.
Historien, om teenagere der kæmper for at finde fodfæste i en ny tilværelse som unge voksne, er god men mangler dybde, som desværre gør at filmen ikke rigtig fænger hos undertegnede.
Der er intet ekstramateriale.
