De to superstjerner Nick Nolte og Tim Roth øverst på plakaten er ikke hovedrolleindehavere i denne film, men det er novicen Damien Nguyen, der spiller Binh. Vi er i Vietnam og året er 1990. Binh er produktet af sin vietnamesiske mors og en amerikansk soldats kærlighedsaffære under krigen og disse børn er mildt sagt ugleset af samfundet. De er mindre værd end støv og har meget få rettigheder. Binh har ingen kontakt med sine forældre og har i mange år blot accepteret dette. Han beslutter sig for at finde sin mor og især sin far i USA. Det viser sig at være en svær og hård rejse, både fysisk, men også psykologisk.
Hans Petter Moland, der er blevet kaldt ”The Ridley Scott of Norway” af den gbritiske filmhistoriker Peter Cowie for sine hundredvis af prisbelønnede TV-reklamer, har instrueret. Hans film Kjærlihetens Køtere (1995) og Aberdeen (2000), bege med Stellan Skarsgård i hovedrollen, har gået deres sejrsgang ved flere filmfestivaler i Europa og er begge underkendte film. The Beautiful Country er nok den film, der endeligt skal skaffe ham et større publikum.Udover filmens flotte meritter, så skal det også ses i lyset af filmens tre store stjerner: Nick Nolte, Tim Roth og Ling Bai og at filmen er produceret af Terrence Mallick(Thin Red Line 1998), som også fandt på historien.
Som sagt, så er det en ambitiøs film, der ikke er bange for at være subtil eller helt sin egen, og det er forfriskende at se. Filmen ligner ikke nogen anden film og vil fortælle os seere så meget. Den vil sige noget dybt om de to verdener, familie-problemer, det forfærdelige i at være flygtning og de skrupelløse bagmænd deri, kærlighed og den amerikanske drøm. Vi giver hermed Hans Petter en salut for at gå efter guldet, men resultatet er desværre en lettere ujævn film, der for ofte skifter tempo og af og til går i stå.
Det er en kunst at kunne flette de lange kameraindstillinger af et smukt landskab eller lign. ind i de hurtigere scener om transformation og udvikling. I The Beautiful Country bliver det lettere forstyrrende og stopper næsten historien for seeren. Bevares, nogle gange virker det fint for Hans Petter, som f.eks. da Binh, som flygtning, først træder op på stranden og man ser ham vælge mellem gruppen og Tam og også i filmens absolut sidste scene, der nok er den flotteste og bedste i filmen. Den norske instruktør kunne med fordel have valgt at fokusere på hans rejse som flygtning og drømmene om USA eller på hans møde med sin far, som han aldrig har set før. Denne seer mangler lidt fokus, men som instruktøren selv er citeret for at have sagt: Making movies is one long journey through a valley of compromises.
Flere af skuespillerne er ikke særligt erfarne, men gør det strålende. Især Ling Bai, der dog er ret erfaren, brænder igennem skærmen som luderen, der forfalder til det grimme Amerika. Også Damien Nguyen, der er førstegangs-skuespiller, gør det som godt som Binh, der trods manglende tro på sig selv er meget ressource-stærk.
Musikken er lavet af Zbigniew Preisner, der også lavede musikken til Hans Petters Aberdeen, og er pæn og troværdig. Ok, men ikke prangende. Alt i alt er The Beautiful Country et glimrende bevis på at Norsk kultur er i stor fremgang i disse år og har stenene til at prøve noget stort. Hans Petter får 4 stjerner ud af 6 for et flot forsøg.
Ekstramaterialet er so-so. Der er en kort biografi om instruktøren, der dog er meget skrevet utroligt småt og er irriterende at læse. Derudover er der en trailer og nogle billeder fra filmen. Ydermere bydes der på et kommentarspor med instruktøren udelukkende på norsk?? Der er ikke de store åbenbaringer i denne og bidrager ikke med det store. Ekstramaterialet får 2 stjerner ud af 6.
Filmen er venligst stillet til rådighed af
SF/Fox.