Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Lidt Udover Det ...
Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Blu-Ray anmeldelse

The Bourne Legacy

9. januar 2013 af Helle Perrier

3 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

The Bourne Legacy billede

Den fjerde film i serien om manden uden navn.

Vi er kommet til den fjerde film i serien om manden uden navn. Eller rettere: manden, der har glemt hvem han er, da han bliver fisket op af middelhavet med et par skudhuller i ryggen. Manden viste sig at være Jason Bourne, toptrænet CIA-agent, der hurtigt kom ud på en mission for at finde ud af hvem der var skyld i hvad, mens han i processen fik uddelt ikke så få øretæver. Matt Damon havde den altoverskyggende hovedrolle som Jason Bourne og de tre første film er samlet set nogle solide spion-actionfilm.

Denne film har fået titlen The Bourne Legacy, altså arven efter Bourne, og den tidligere hovedrolle er da også kun med som navn i filmen. I stedet tilfalder hovedrollen agenten Aaron Cross, en tidligere iraksoldat, nu agent, der pludselig bliver hvirvlet ind i en kamp på liv og død, da det bliver tydeligt, at hans eget agentur er ude efter ham. Han er en del af et medicinsk eksperiment, der lukkes ned, og da han finder en af lægerne, der står bag, og opdager, at hun også er i livsfare, flygter de sammen.

Rent teknisk kan der ikke sættes en finger på The Bourne Legacy. Det er en vanvittigt flot film, med en klipning, der er helt eminent, og nogle steder så intens, at man bliver helt forpustet. Der er ingen tøven, filmen ruller bare derudaf og så er det ellers med at hænge på. Visuelt er filmen ekstremt imponerende, med et sandt orgie af flotte billeder og gennemtænkte vinkler.
I de fleste spionfilm, er det som om det forventes, at publikum ikke nødvendigvis behøver at forstå, hvad det lige nøjagtig er, der foregår. The Bourne Legacy er i den henseende ikke anderledes. Man kunne mistænke filmen for udelukkende at benytte Bourne-navnet i reklameøjemed, for historien kunne uden problemer stå alene, og alle disse krumspring man gør, for at få Jason Bourne ind i fortællingen virker kunstige og bidrager kun yderligere til forvirringen.
Aaron Cross spilles af Jeremy Renner, vi kender ham blandt andet som Hawkeye i Avengers og fra den seneste Mission Impossible. Han klarer rollen med bravour, og formår at give en ellers småkedelig agent flere facetter.

Man kan sagtens se The Bourne Legacy uden at kende de foregående film, da den hænger fint sammen i sig selv. Men referencer til seriens foregående film er dog gavmildt strøet ud over hele handlingen, og det giver både mere dybde men øger, som nævnt, også forvirringen sine steder.
Det kunne godt være, at man skulle overveje at aflive Bourne-filmene, men The Bourne Legacy er trods alt en underholdende actionfilm, der hænger fast i konceptet med fingerneglene.

Ekstramaterialet består af nogle forskellige features der viser hvorledes nogle af de flotte scener blev lavet samt deleted scenes.

Filmen er venligst stillet til rådighed af
Universal Pictures.

Titel: The Bourne Legacy
Original Titel: The Bourne Legacy
Premieredato: 28. december 2012
Instruktør: Tony Gilroy
Skuespillere: Jeremy Renner, Edward Norton, Rachel Weisz
Spilletid: 135 min.
Selskab: Universal Pictures, 2012
Genre: Action


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...