Skriv en kommentar
Kandidater til posten som vicepræsident liner op, og specielt een, er næsten sikret posten, guvernør Jack Hathaway (William L. Petersen), da han pludselig vikles ind i en drukneulykke, en kvinde kører galt udover en bro, og bilen styrter i vandet. Jack er på ulykkestedet, og hopper i vandet. Men desværre for han ikke kvinden op, før det er for sent. Og denne hændelse gavner bestemt ikke hans politiske karriere. Havde hun overlevet havde posten været hans. Men nu lægger den amerikanske præsident Jackson Evans (Jeff Bridges) et nyt kort på bordet, en kvindelig kandidat. Senator Laine Hanson (Joan Allen), der synes at have de kvaliteter denne stilling kræver, og desuden er hun en kvinde, hvilket er et meget populært valg. Det hele synes at kunne køre i stilling, så er det bare kongressen der skal godkende valget. Men kongresleder Sheldon (Gary Oldman) sætter sig imod. Han havde andre emner i tankerne, specielt Jack Hathaway, som han på ingen måder har afkastet. Sheldon og Laine er begge samme årgang fra universitetet, så misundelsen ligger og gnaver i Sheldon, der nu tager andre midler i brug.
Laine Hansons liv skal undergraves, hver i fadæse og fejltagelse skal bringes frem i lyset. Med sig har Sheldon en juridisk sagsbehandler Reginald Webster (Christian Slater) til at finkæmme smudsighederne indenfor lovens rammer. Da Laine er et blomsterbarn, dukker der hurtigt et par seksuelle udskejelser, som også er dokumenteret på billeder, det hele bliver vendt imod hende, og hele hendes karriere står nu på spil, taber hun, mister hun sin værdighed, og muligheden for et politisk liv på topplan.
En film der hælder lidt til ”Alle Præsidentens Mænd” og ”Kandidaten”. Her er man omme bag de tråde der bliver trukket på kryds og tværs, hvor kynisme råder og kompromisserne bliver fortaget, få minutter før deadline. Man får n fornemmelse af uroen, og uenigheden der hersker, og magtsygen der undergraver. Men den er lidt for ren, i forhold til de dokumentar udsendelser omkring Clinton´s valgkampagne og andre politiske programmer, virker den steriliseret, og uden egentlig potens. Dens budskab er ligetil, og afdækker det politiske miljø, hvor rent og godt det kunne blive, hvis alle handlede med hjertet. Joan Allen og Jeff Bridges blev begge oscarnomineret for deres roller. Specielt en næsten uigenkendelig Gary Oldman spiller den formidable og korrumperede Sheldon, for mig at se filmens omdrejningspunkt.
