Skriv en kommentar
Batman Returns
Tredje (og formegentlig sidste) del af Christopher Nolans Batman trilogi er måske årets mest ventede og hyppede film som får biografpremiere. Efter de to anmelderroste kassesucceser Batman Begins (2005) og The Dark Knight, har Nolan flere gange udtrykkeligt udtalt offentligt, at The Dark Knight Rises bliver den sidste fra hans hånd af.
Det betyder selvfølgelig ikke, at Waner Bros. og DC Domics ikke kan fortsætte eller genstarte franchisen uden Nolan og med en ny Batman. De tog kun fem år med Spiderman, den kommende Man of Steel er kun syv år efter Superman Returns (2006) og det tog i virkeligheden også kun otte år fra Batman & Robin (1997) til Nolan genstartede det hele igen. Historien om den mørke maskerede og bevingede rigmand ligner en, der kan fortsætte til evigheder.
Mere end Batman
The Dark Knight Trilogien er måske mørkere end de tidligere skud fra stammen, men de underliggende samfundsmæssige kommentarer er ikke til at tage fejl af. Det er efterhånden en kliché af tale om films paralleller til krigen om terror, men både Batman Begins og The Dark Knight ræsonnerede af dette. Det kommer derfor ikke som nogen overraskelse, at The Dark Knight Rises bag facaden selvfølgelig handler om den globale finanskrise og Wall Street crashet: moderne problemer pakket ind i mørkt, mørkt tegneserie-gavepapir.
For The Dark Knight Rises er en gave til filmelskere, en noget nær perfekt afrunding af trilogien. Det er sjældent at en action film varer næsten tre timer og det er endnu mere sjældent, at den kan holde det. Det kan The Dark Knight Rises. Den er action packed helt igennem underholdende og en hektisk spændings-action-thriller, der får dig til at sidde på kanten af biografsædet i ofte åndeløs kraftfuld spænding.
Det er tydeligt Nolans stil, der binder det hele sammen. Det perfekte dragende score af Hans Zimmer (der dog til tider minder alt for meget om Inception) i perfekt symbiose med Wally Pfisters betagende flotte kinematografi og Lee Smiths åndeløse klipning, og brødrene Nolans komplette veldrejede historie. Nolan er limen imellem disse elementer, der får filmens tre timer til at flyve af sted. At filmen er skudt på rigtig film, klippet efter gamle dyder, IKKE er i 3D og næsten er uden computergenerede effekter og helt uden motion capture, skinner igennem på lærredet. Her er det tydeligt, at ægte film fortsat er teknisk og visuelt flottere end det digitale og det er en fryd for øjet. Nolan er en af de sidste tilbageværende fortalere for ”ægte filmruller” og lad min blive ved med det.
Catwoman returns
Den nye skurk i The Dark Knight Rises er Bane (Tom Hardy), der flot løfter arven fra Heath Ledgers Joker skikkelse. Med sit udtryksløse halvt maskerede ansigt, bliver Bane ligeså psykotisk og skræmmende, men omend mere mystisk end Jokeren. Stærkt som ti okser og hårdfør som en kampvogn, får Batman sit for i kampen mod Gothams nye onde skabelse.
En anden der løfter arven fra tidligere skikkelser er Anne Hathaway, som den listige og snu tyv Selina Kyle aka Catwoman. Hathaway gør det overraskende godt i rollen og formår at give sit til den og afværge de værste sammenlignelser med Michelle Pfeiffers version fra Tim Burtons Batman Returns (1992). Det er ikke Hathaways skyld, at Catwoman kan virke en smule overflødig i sidste ende.
Man skal helst ikke sige for meget, for den effektive hype, der har været omkring filmen, fortjener fortsat at virke. Man skal helst være så uvidende som muligt om handlingen inden man går ind og ser den måske sidste del at Nolans Dark Knight trilogi. Den er måske ikke fejlfri, men skidt med det, når det visuelle og det tekniske er det, og når underholdningen er i top og løfter filmen op på det højeste niveau.
Så er det bare spørgsmålet om The Dark Knight rejser sig igen nogensinde.
