Skriv en kommentar
Årets amerikanske blockbuster er denne gang en katastrofefilm, og der er ikke sparet på noget. Denne gang handler det om en fremskyndet istid. Klimatologen Jack Hall (Dennis Quaid) og hans besætning, er i starten i gang med at lave prøver på Antarktis, da en isflage på størrelse med Rhode Island knækker af. Jack er herefter overbevist om, at en kolosal global klimaforandring er i gang, men under et møde i Indien, vil USAs vicepræsident selvfølgelig ikke lytte til ham. Den eneste han kommer igennem til, er en berømt professor ved navn Rapson (Ian Holm), og de begynder et sammenarbejde, da flere utrolige storme begynder at hærge kloden.
Mine forventninger var få, da jeg først hørte om The Day After Tomorrow. En amerikansk katastrofefilm af manden bag Independence Day og Godzilla, lød ikke som meget mere end amerikansk propaganda i mine ører. Men da filmen først var i gang, måtte jeg gang på gang indrømme overfor mig selv, at filmen var en del mere udspekuleret end den typiske amerikanske blockbuster. Til at starte med er den helvedes underholdende, effekterne er de bedste jeg har set til dato og moralen var langt mere dybdegående end forventet. I de typiske katastrofefilm (Armageddon, Deep Impact, Independence Day) lyder opskriften for det meste således: Verden begår en fejl, verden bliver straffet, USA redder verden. I The Day After Tomorrow er det mere lignende: USA begår en fejl, USA bliver straffet, resten af verden redder USA. Vi ser hele filmen udelukkende fra USAs synspunkt, og det er et kæmpe plus i netop denne film. Tredjeverdenslandende redder sågar en stor del af USAs befolkning, hvor det for det meste er omvendt.
Uden at afsløre for meget er den første time klart den mest underholdende. Hvis du tror du har set det hele i traileren, kan du godt tro om. Effekterne styrer hele første halvdel, og de gør det godt. Selvfølgelig ville det have været et mesterværk, hvis det var blevet blandet med et stærkt manuskript, dybe karakterer og original dialog, men det er så skide underholdende at du glemmer alt om personerne, og bare lever dig ind i masseødelæggelsen. Den anden halvdel prøver at skabe et familieplot mellem Jack Hall og hans søn, Sam Hall (spillet sublimt af Jake Gyllenhaal), men med overfladiske karakterer er det svært at forstå nødvendigheden. Heldigvis er der tilpas nok dramatiske sekvenser til at holde interessen kørende, og på trods af alt, tror man på personerne.
Roland Emmerich har før instrueret film som Universal Soldier, Stargate, Independence Day og Godzilla. Han er kendt for at være en rigig ærkeamerikaner, men det er i denne film han viser sin lidt mørkere side. Hans problem ligger stadig i dialogen, for selv om han har fat i et meget relevant verdensproblem, og kan skabe utroligt dramatiske sekvenser, har han meget svært ved at skabe 100% troværdige personer, og det er udelukkende pga. dialogen. Hvis han så bare havde givet manuskriptet til en anden, og fokuseret på instruktionen selv, så havde vi en klassiker her.
Dennis Quaid har her hovedrollen som klimatologen Jack Hall. Vi har før set ham i Savior, Innerspace, Frequency, Traffic, Any Given Sunday og senest Far From Heaven. Han svinger lidt fra præstation til præstation, i The Day After Tomorrow er han ganske udemærket. Der er intet fantastisk over hans skuespil, det har der nu aldrig været, men han leverer nok til sin figur, til at man ikke kan bære nag over ham. Ian Holm er en fantastisk skuespiller, han har været med i utallige klassikere som Alien, The Fifth Element, Naked Lunch, From Hell og Brazil. Heller ikke i denne film skuffer han, men hans rolle er derimod en lettere ligegyldighed i det store sammenhæng, men jeg nød nu endnu engang at se ham på det store lærred. Talentet er endnu engang Jake Gyllenhaal fra Donnie Darko. Jeg spår den dreng en glimrende fremtid, da han selv med den mest overfladiske karakter (som i netop denne film eller Bubble Boy) kan levere en pragtpræstation med glans. Topkarakter til ham!
The Day After Tomorrow burde ikke blive snydt for en Oscar for bedste special-effects eller lydeffekter for den sags skyld. Man burde ikke fejltage filmen for, at være endnu en hjernedød blockbuster. Den VIL skabe debat, og den VIL få et kæmpe publikum. Et besøg på de forkellige film-relaterede hjemmesider på nettet kan let bevise dette. Indefor sin genre er det den bedste film til dato, og i mine øjne en utroligt underholdende film, som jeg helt sikkert vil tage i biografen og se igen. Medierne vil garanteret være efter The Day After Tomorrow, men hvis man tager det hele med et gran salt, sætter sig og nyder underholdningen, effekterne og det at den rent faktisk har noget på hjerte, kan man ikke nægte at det indtil videre er den bedste amerikanske blockbuster i det nye årtusinde.
