Sean Boswell lever for suset når bilen er oppe at runde de 200 km. I timen. Under et vildt ræs går det for vidt og på politistationen står han nu over for et ultimatum: Bliv sendt i ungdomsfængsel eller rejs ud til din fader, som er udstationeret for militæret i Tokyo. Sean vælger det sidste. På trods af forbudet, kommer Sean gennem sin ven, Twinkie, straks tilbage i sin vante rolle som undercover street – racer. Det viser sig, at det i løbet af de sidste mange år er blevet populært at ”drifte” med bilen i Tokyo – det vil sige skride ud med baghjulene som man drejer rundt med bilen. Den bedste er D.K. - The ”Drifter King.” Sean tilbydes at blive lært op i drifting af Han, D.K's medsammensvorne. Før Sean får set sig om er han en del af Tokyos undergrunds racing team på vej til at udfordre D.K. Sean ved bare ikke, at han også bliver dybt involveret i den japanske mafias forretninger. Når man har rørt mafialederens pige så må man betale prisen.
For tredje gang er vi plotmæssigt på herrens mark, men hvem leder efter plots når filmen handler om ræs, hurtige biler, letpåklædte tøser og dunkende høj rockmusik? Det er lige præcis hvad man får, når man ser F&F3 og der er fyret en ordentlig omgang kul på spanden denne gang. Sidder man ikke allerede godt i sædet, trykkes man i hvert fald på plads når der driftes på livet løs i Tokyos undergrund.
Vi snydes for Paul Walker, som havde hovedrollen i de forrige film. Walker er skiftet ud med den unge komet, Lucas Black, som har været med i film som Jarhead og Friday Night Lights. Han gør en eminent indsats som den unge outsider, med en ekstra stor passion for biler og hvor hurtigt de kan komme frem. Lidt skægt er det, at han først taler med én accent og efter et par minutter skifter over i en skør sydstats-accent. Det passer egentlig ikke ind, men efterhånden tænker man ikke over det. Der er et glædeligt gensyn med Sonny Chiba – dejligt placeret i rollen som Yakuza boss. Walker eller det øvrige cast, savnes egentlig ikke i filmen. Også denne gang er det en anden instruktør der har fået tjansen. Det er Taiwanesiske Justin Lin, som med denne film skulle være sikret en plads i Hollywood. Lin fangede opmærksomhedens interesse med sin Better Luck Tomorrow fra 2002. Filmen blev lavet for sølle 250.000 dollars. Denne film er noget af et kvantespring for den nu kun 30-årig instruktør.
Synes man gassen gik lidt af spændingen i 2Fast2Furious, så er der med nummer 3 skudt lidt ekstra nitro i benzintanken. Ja, det kan være sandt at man allerede kender handlingen inden man har set filmen, men Fast & Furious 3 underholder fint. Det er på trods af den tynde historie og det skidte forsøg på at smide lidt romantik ind hist og her. Når alt kommer til alt så er der ikke nogen mening med noget af det, hvilket der tages udgangspunkt i. Netop af den årsag fungerer filmen optimalt.
Filmen bør nydes til enden for til syvende og sidst vil man ikke have fortrudt det (læs: en glimrende cameo!). For at få det fulde udbytte er det en god ide, at kende den første film. Kort sagt : Tag og frekventér biografmørket for tredje gang med The Fast & The Furious 3!