Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

The Great Raid – 2 Disc Edition

17. juli 2006 af Toke Nielsen

4 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

The Great Raid – 2 Disc Edition billede

Grumt og engagerende 2 verdenskrigsdrama, der trods realismen fra f.eks. The Killing Fields og sin fantastiske fotografering, desværre bliver lidt tør i længden.

Filippinerne 1945. I den Japanske krigsfangelejer Cabanatuan sidder Major David Gibson på tredje år sammen med ca. 500 medfanger og har efterhånden opgivet ethvert håb om redning. Eneste glimt i mørket har været Gibsons forlovede Margaret der, udstationeret på hospitalet i Manila, hjælper den Filippinske modstandsbevægelse med at smugle mad og medicin ind til de syge og udhungrede fanger. Hvad de ikke ved er, at de Amerikanske tropper er ved at vinde krigen i Stillehavet og langsomt men sikkert, er ved at drive den Japanske hær tilbage. Men fra Tokyo har japanerne fået strenge ordre om, at samtlige krigsfanger skal likvideres frem for at falde i Amerikanske hænder. I et desperat forsøg på at rede fangerne fra Cabanatuan, iværksætter 120 grundigt trænede men uerfarende rangers et dristigt redningsforsøg - i et område kontrolleret af 100.000 japanske tropper.

Instruktøren John (Rounders, Red Rock West) Dahls The Great Raid er baseret på en virkelig og ikke før portrætteret hændelse og forsøger øjensynligt at lægge sig så tæt op af de faktuelle begivenheder som muligt, uden at blande fiktive udenoms historier ind i det hele, som man f.eks. så det i den rædsomme Pearl Harbor fra 2001. Dette taler naturligvis til filmens fordel, men samtidig bliver det også historiens største svaghed, i det man aldrig får lov at komme tæt ind på livet af nogle af personerne og filmen ender derfor med at virke som en mere end normalt flot produceret rekonstruktion/dokumentarfilm. Dermed ikke sagt at den er uspændende. Tværtimod.

Filmens afdæmpede rytme underbygger på bedste vis den fortættede stemning der dels hersker i fangelejeren, men så sandelig også i Manila, hvor Margaret og modstandsbevægelsen opererer i et miljø der er tæt infiltreret af Japanske spioner og stikkere. De grusomme begivenheder der udspiller sig begge steder, får derved lov at stå så meget mere tydeligt og realistisk skræmmende frem, som man så det i Roland Joffes rystende og anbefalelsesværdige The Killing Fields fra 1984. Det samme gør sig naturligvis også gældende i det endelige angreb på lejeren, hvor man takket være filmens rolige og dokumentariske facon, tror fuldt ud på de begivenheder man ser udspille sig på skærmen.

Endeligt skal der også uddeles roser til filmens fantastiske lyssætning, den flot støvede farvepalet, et effektfyldt soundtrack der ikke griber forstyrrende ind, gennemgående smukke billeder og en spændende og ikke mindst engagerende historie.

Havde filmen nu været en rekonstruktion/dokumentarfilm ville det have været en helt fantastisk en af slagsen. Men som spillefilm betragtet bliver den en smule for tør og man savner i den grad at kunne føle for de enkelte mennesker, frem for ”blot” det grusomme i historien generelt. Med et gennembrud overfor Al Pacino i Djævelens Advokat (1997) samt Ridley Scotts Gladiator (2000) på sit CV må man vel nok sige at danske Connie Nielsen er en mere værdig repræsentant for vores lille andedam end salig Brigitte Nielsen (ehem). Men i tilfældet The Great Raid kunne jeg i det store sammenhængs navn, faktisk have ønsket mig at rollen som Margaret Utinsky havde været besat af en, ikke dårligere, men mere anonym skuespillerinde end Connie. Frederikshavnerens åbenlyse stjernekvaliteter skinner simpelthen for voldsomt igennem resten af filmens anonyme masser.

Fire flotte stjerner og en varm anbefaling skal gå til The Great Raid, selvom Japaner bliver portrætteret om muligt endnu mere unuanceret onde, end de blev det i den glimrende Merry Christmas Mr. Lawrence (den med David Bowie) fra 1983.

Og fire flotte stjerner skal også gå til ekstramaterialet.

Mest af alt takket være den tårefremkaldende og barske dokumentarfilm The Ghost Of Bataan (ca. 50 min.) man har valgt at lægge på disk 2 og hvori overlevende fanger fortæller om deres oplevelser i lejeren, overlevende rangers fortæller om redningsaktionen og sågar enkelte Japanske veteraner også kommer til orde. Et flot program om (endnu) et rystende hjørne af 2 verdenskrig.

Derudover får vi 9 min. med The Veterans Remember. Titlen siger sig selv og kunne lige så godt have været en del af The Ghost (…).

Så får vi 8 slettede scener, en 20 min. Making Of (…) dokumentar, 10 min. Mixing Of The Great Raid (om lydsiden) og ca. 6 min. om Captain Dale Dyes Boot Camp, som alle skuespillerne skulle igennem. Cpt. Dale er tidligere marineinfanterist og nu militærrådgiver på adskillige film såsom Platoon, Saving Private Ryan, Band Of Brothers og mange flere – hvilket betyder at kampsekvenserne i TheGreat Raid bestemt også er helt i top!

Alt i alt et både glimrende og informativt ekstramateriale, der bestemt ikke er så meget som et minut for langt. Dog kunne jeg have ønsket det tekstet. Om ikke andet bare på engelsk. Men nej.

Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Scanbox.

Titel: The Great Raid
Original Titel: The Great Raid
Premieredato: 11. juli 2006
Instruktør: John Dahl
Skuespillere: Connie Nielsen, Benjamin Bratt, Joseph Fiens, James Franco, Robert Mammone
Spilletid: 125 min.
Selskab: Miramax 2005 /Scanbox 2006
Genre: Krig





banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...