Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

Lidt Udover Det ...
The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Blu-Ray anmeldelse

The Green Hornet

8. juni 2011 af Kristian Jensen

3 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

The Green Hornet billede

Atypisk superheltefilm…

Denne anmelder havde nær fået kaffen i den gale hals, da det blev offentlig kendt, at det var den franske arthouse instruktør Michel Gondry, der skulle instruere den stort anlagte filmatisering af "The Green Hornet". Gondry er primært kendt for sin finurlige tilgang til filmfortællingen, som man eksempelvis så det i "Evigt Solskin i et pletfrit sind" (2004) eller den stærkt undervurderede "The Science of Sleep" (2006). Men efter lidt betænkningstid virkede Gondry som et oplagt valg til at skabe en anderledes superhelte film, der kunne give modspil til de seneste års dystre superhelteportrætter.

Rigmandssønnen Britt Raid (Set Rogen) er en doven hund, der ikke gør dagens gode gerning. Dagen går med at sove tømmermændene ud, og om aftenen står den på druk og billige piger. Men da Reids dominerende far (Tom Wilkinson) pludselig dør, må sønnike sadle om, og modvilligt overtage faderens avis-imperium. Reids anstrengte forhold til sin afdøde far gør, at han ikke har den store interesse i at pleje faderens arv, og han kaster sig i stedet over en mere kuriøs karriere – maskeret superhelt. Sammen med faderens tidligere mekaniker, Kato (Jay Chou), beslutter Raid sig for at tage kampen op mod byens underverden, der er ledet af den brutale Chudnofsky (Christoph Waltz). Raid er bestemt ikke prototypen på en ægte superhelt, men heldigvis har han den geniale og kampeffektive Kato ved sin side, og sammen udgør de en dødelig duo, der ikke står tilbage for noget som helst.

”The Green Hornet” fik en hård modtagelse af den danske anmelderstand, og filmen er da bestemt heller ikke noget mesterværk i forhold til nogle af de andre superheltefilm. Men filmen har dog alligevel tilpas med lyspunkter til, at den forbliver et underholdende bekendtskab. Set Rogens drengede humor passer fint til Michel Gondrys uprætentiøse tilgang til superheltegenren, og hele filmen er serveret med et stort glimt i øjet og speederen helt i bund. Det bliver en anelse fjollet til tider, men overordnet set er ”The Green Hornet” ganske underholdende.

Filmens længde på næsten to timer trækker desværre ned i det samlede regnskab. Hen imod slutningen begynder filmen simpelthen at tabe pusten, og man begynder at kede sig en anelse. Det er synd og skam, da Gondry og co. formår at holde tempoet oppe i filmens indledende akter. Det bliver ikke bedre af, at filmens skurk, Chudnofsky, (en rædselsfuld fejlcastet Christoph Walz) fremstår mere latterlig end egentlig truende.

”The Green Hornet” skal ikke tages alvorligt, og kan man se bort fra de ovenstående fejl, så er filmen bestemt et kik værd.

Ekstramateriale
Blu ray udgaven af ”The Green Hornet” indeholder en solid portion bonusmateriale. Skiven indeholder blandt andet en række featuretter, der gennemgår alt lige fra manuskriptet til skabelsen af Green Hornet bilen Black Beauty. En omgang fraklippede scener samt kamerabøffere er der også blevet plads til. Man kan ligeledes vælge at se filmen med et kommentatorspor med Set Rogen, Michel Gondry og producenten Neal Moritz.

Bonusmaterialet til ”The Green Hornet” ligger ganske pænt over gennemsnittet, især det underholdende og informative kommentatorspor kan anbefales.

4 ON-Z stjerner til ekstramaterialet.

Filmen er venligst stillet til rådighed af: Universal Pictures.

Titel: The Green Hornet
Original Titel: The Green Hornet
Premieredato: 31. maj 2011
Instruktør: Michel Gondry
Skuespillere: Seth Rogen, Jay Chou, Cameron Diaz, Christoph Waltz, Tom Wilkinson
Spilletid: 119 min.
Selskab: Columbia Pictures 2011/Universal Pictures 2011
Genre: Action


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...