Skriv en kommentar
Planlagt råddenskab.
Det virker som om, at den uventede popularitet hos Sharknado fra 2013 startede en bølge af dårlige og dovne B-film, som vi stadig rider på i dag. Professionelle B-film, der med et blockbuster-budget, romantiserer de dårlige effekter, den åndssvage historie, de stereotype karakterer og det pinlige skuespil. Det kan virke mærkeligt, men det er samtidig forståeligt. Enhver der har siddet en aften og set en dårlig film med gutterne, ved hvor sjovt det kan være at se en åndssvag film i fællesskab. I fællesskab bliver nogle dårlige film nemlig gode pga. deres ufrivilligt komiske elementer. Problemet med den professionelle B-film, og grunden til at de tit ikke fungerer, er bare at råddenskaben er planlagt fra start, og så virker det hele pludseligt ikke så sjovt. The Hurricane Heist handler om et millionkup, der bliver begået i en lille by i Alabama, mens hele byen er blevet evakueret fra en orkan. Idéen ligger så i, at røverne har frit spillerum, mens orkanen raser udenfor. Men de har undervurderet orkanen, som er langt mere dødbringende end de havde ventet, og hvis det ikke skulle være nok, så gør to lokale knægte, Will og Breeze, og en bankbetjent, Casey, livet surt for de slemme forbrydere.
Ekspositions-befængt manuskript.
Det første man ligger mærke til i The Hurricane Heist er dens ekspositions-befængte manuskript, der ikke bliver bedre af noget af det dårligste skuespil længe set. Det er som om, at alle i denne film bare skal have scenerne overstået, så de kan komme videre i livet, og det er også lidt sådan man har det som publikum. Filmen står og pendulerer mellem cheesy dialog og overbrugte action-troper, og så snart man finder ud af, at der ikke er mere at komme efter i The Hurricane Heist (og det finder man hurtigt ud af), så føles tiden pludselig meget lang. Nuvel, hvis nogen ros skal gå til dette makværk, så må det være, at selve idéen er meget sjov. Et røveri der foregår under en orkan hvor byen er evakueret – det er nytænkning der godt kunne komme noget fedt ud af. Så er det bare så ekstra ærgerligt at The Hurricane Heist har udført den på den værst tænkelige måde.
En orkan af plothuller.
Det er måske ikke en overraskelse, men The Hurricane Heist er smækfyldt med plothuller. Plothuller her og plothuller der, ja de er næsten for mange til at nævne. Alligevel skal der lige nævnes det helt store plothul, som er selve orkanen. Foruden, at orkanen er overdrevet så meget, at det næsten bliver humoristisk, så lader orkanen også til at falde og tage til i styrke fra scene til scene. Og ikke kun fra scene til scene, men også fra person til person. Der er flere scener i filmen, hvor en person næsten ikke kan stå fast på jorden mens vedkommende kæmper sig fremad, samtidig med at en anden person i baggrunden ingen problemer har med at stå fast og bevæge sig rundt. Ligeledes tager orkanen til i styrke hver gang vi skal have en stor action-scene, men falder på magisk vis i styrke når scenen er slut. Vinduer lader også til at virke forskelligt. Et smadret vindue i en stor action-scene i et storcenter får mennesker og interiør til at flyve rundt og suger dem ud, ligesom hvis man åbner en dør i et fly, i 10 kilometers højde, men det lader til kun at være i storcentre, at vinduer fungerer sådan på orkaner. Alle andre åbne vinduer og døre har i hvert fald ikke samme effekt, hverken før eller efter denne scene. Højst mærkværdigt!
The Hurricane Heist virker som en ekspositions-befængt, latterlig og dårligt spillet joke, og det værste er, at det ved den godt selv. Dårlige film kan være sjove, men når dårligdommen er planlagt bliver det hele bare kikset og for meget. Lad os håbe på, at denne orkan af professionelle B-film, der har ramt os igennem de sidste par år, begynder at stilne af fra nu af. Det er nu sjovest at se gode film i biografen.
