Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Sygehusbranchen er meget mere end blot at redde liv og forsøget på at helbrede de syge. Branchen er i ligeså høj grad præget af den kyniske konkurrence og forretning hospitalerne imellem – både på godt og ondt. For med konkurrence kommer udvikling, og netop udviklingen inden for lægekundskaben er et essentielt fokuspunkt i denne fremragende serie instrueret af den Oscarvindende instruktør, Steven Soderbergh.
Som artiklens teaser indikerer, har den medicinske og kirurgiske kunnen udviklet sig meget gennem årerne. Det har været en lang vej med utallige eksperimenter og utrolig mange patienter på samvittigheden. Noget The Knick med Clive Owen i hovedrollen fremstiller på interessant og samtidig grotesk vis. Således tager fortællingen sin begyndelse i år 1900, New York City, Amerika på The Knickerbocker Hospital i et af byens fattigste kvarterer. Her følger vi den dygtige Dr. John Thackery, der netop og af en bizar grund er blevet udnævnt til overlæge i en tid, hvor lægekunsten endnu var på børnestadiet. Dog besidder Thackery og hans kollegaer en misundelsesværdig nysgerrighed for at blive dygtigere inden for området. Måden dette er fremstillet på synes helt klart seriens styrke, da jeg finder det ekstremt interessant at følge, hvordan i dag velkendte og forholdsvis simple diagnoser og kirurgiske indgreb var både ukendte og uprøvede i 1900-tallet.
Persongalleri
Persongalleriet er igen en af seriens gevinster, da man via dette brede galleri formår at skabe både dybde og flere små historier i fortællingen, alt imens afsnittene på næsten en time giver både tid og plads til dette.
Anført af den visionære, men bestemt også bitre og snæversynede John Thackery, der stort set holdes i live af sit kokainmisbrug, introduceres vi også for andre ansatte på The Knickerbocker Hospital. Blandt andet den irske ambulancefører Tom Cleary, der i bogstaveligste forstand kæmper for hver mulig patient til The Knickerbrocker Hospital, eftersom han bliver betalt pr. patient. Cleary fremstilles både kold, kynisk og til tider ondskabsfuld, men viser sig at have hjertet på rette sted, hvorfor han faktisk vinder lidt af min sympati til trods for sin ellers barske adfærd.
Mere usympatisk er den sleske Herman Barrow, der til daglig driver hospitalet og benytter enhver mulighed til at tiltuske sig penge. Men også han har meget om ørerne, især når pengene rækker hverken til hospitalet, hans gæld eller hans forelskelse i den prostituerede Junia.
Sædeles interessant er den mørke Dr. Algernon Edwards, hvem ingen ønsker at arbejde sammen med på grund af hans race. Dr. Edwards kommer efter et lærerigt ophold i Frankrig og fremstår klart som en af de mest intelligente læger i landet. Desværre for ham må han sande, at hudfarve har mere at sige end menneskets egentlige dygtighed. The Knick skildrer derfor også USA i en spændende, men bestemt ikke en stolt tid set med nutidens øjne, hvor man bestemt ikke så hverken mørke eller kvinder i højere samfundsmæssige stillinger. Hvordan Dr. Edwards imidlertid løser dette, synes derfor beundringsværdigt, men også risikabelt.
Seriens æstetisk
Som nævnt i anmeldelsens begyndelse er Steven Soderbergh manden bag kameraet og hans dygtighed inden for feltet er ikke til at tage fejl af. Således er seriens æstetiske udtryk en af grundende til, at The Kick sagtens kan kategoriseres som en af tidens bedste serier. Soderbergh giver et fantastisk indtryk af New Yorks snuskede gadehjørner samt operationsstuernes barske realitet anno 1900-tallet. Operationsscenerne er til tider så ekstreme, at undertegnede af og til må gemme sig bag tæppet. Omvendt må jeg derfor også tage hatten af for det stykke arbejde, sminkøren præsterer i denne serie, der virkelig er med til at give seerne den fulde oplevelse. Men hold op, hvor er det barbarisk! Nu er jeg heller ikke den modigste, men jeg vil dog stærkt anbefale, at du spiser din leverpostejmad færdig, inden du begiver dig ud i første afsnit (serien har en aldersgrænse på 15 år).
The Knick er én blandt mange serier, der for tiden kommer af meget høj kvalitet – både hvad angår plot, billeder og skuespillerpræstationer. Og ikke at forglemme et stemningsmæssigt dystert underlægningsmusik af Cliff Martinez. Alt sammen medvirker det til at give serien et fantastisk audiovisuelt udtryk. Desværre besidder serien ikke så nervepirrende spænding mod slutningen, som jeg gerne havde ønsket. Samtidig synes jeg også, at The Knick mister for meget af sit kirurgiske og lægevidenskabelige fokus mod enden og i stedet fokuserer på datidens kokainmisbrug. Lidt en skam, da jeg netop synes, at belysningen af lægefagets udvikling var en af seriens styrker. Dette afholder dog ikke The Knick fra at være en fremragende serie med et uhyre interessant emne. Jeg ser derfor frem til sæson to, der udkommer allerede til oktober i år.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Warner Home Video.
