Skriv en kommentar
Charlton Heston spiller hårdføre og meget stædige Christopher Leiningen, der bor alene på sin chokoladeplantage i den sydamerikanske jungle. Via sin bror, der bor i Amerika, annoncerer Leiningen i New Orleans lokale avis efter en kvinde, der vil gifte sig med ham. Den unge enke Joanna (Eleanor Parker), der er en bekendt af Leiningens bror, hjælper med at læse henvendelserne fra interesserede kvinder igennem, men beslutter sig imidlertid for, at hun er den rette kvinde til formålet. Parret bliver gift uden at have mødt hinanden, og Joanna rejser til Sydamerika for at bo sammen med sin nye mand. Og det går bestemt ikke stille for sig. Christopher Leiningen føler sig truet af sin hustru, der viser sig at være både smuk og dannet. Hun er selvstændig og taler flere sprog flydende. Leiningen derimod synes i første ombæring blot at være en hårdtarbejdende, men på ingen måde kultiveret mand. Da det går op for Leiningen, at hans nye kone er enke, forsøger han på primitiv vis at skræmme hende til at forlade sig. Blandt andet viser han hende skikke og traditioner i de indfødtes kultur, hvor utroskab straffes med døden, og hvor det ikke er unormalt at bære sin fjendes skalp i bæltet. Joanna frastødes af den brutale kultur, men allermest er hun såret over sin mands afvisning.
Han opfordrer hende til at rejse tilbage til Amerika, og i sin sorg og frustration accepterer hun. Joanna må imidlertid vente nogle dage på den båd, der skal sejle hende tilbage til Amerika, og mens hun venter, lærer hun nye og mere positive sider af Christopher Leiningen at kende. Inden båden er sejlet i land, får Leiningen en melding om, at en hær af dræbermyrer er på vej mod plantagen. Og nu er det hans tur til at opdage nye sider af sin tilsyneladende så smukke og skrøbelige hustru. Sammen skal de redde plantagen, og det kræver både mod og omtanke.
Filmen er fra 1954 og har den, for den tid, meget klassiske dialog mellem mand og kvinde. Der er ikke meget action, som vi kender det fra i dag, men i stedet kan vi nyde spillet mellem kønnene. Som vi ofte ser i film af ældre dato, er rollerne baseret på arketyper: En mand er en mand, en kvinde skrøbelig, smuk og selvopofrende, og en bøsse er bestemt ikke andet end et våben. Og så alligevel med det lille tvist, at begge køn har flere facetter, når det virkelig gælder. Christopher Leiningen bliver fremstillet som en mand, der nok er fysisk stærk og har en hård facade, men inderst inde er følsom og holder af at læse poesi. Joanna Leiningen tilbeder fra begyndelsen sin mand, nærmest på grænsen til det selvudslettende, men viser sig alligevel som værende viljefast og med et stort mod, da plantagen er i fare.
Dialogen indeholder mange smukke analogier. Som for eksempel da Joanna beder Christopher åbne havedøren til sit værelse. For som hun siger: ”Du synes at være god til at åbne døre”. Hun hentyder her med slet skjult sarkasme til, at Christopher virker kold og uden følelser. Eller da hun i en samtale med Christopher om kvinder siger (med reference til sin enkestand): ”Et piano er bedst, når det er blevet brugt”.
Filmen kan til tider virke en smule sort/hvid i sin fremstilling af mænd og kvinder. Og ikke mindst mangler der nuancer i fremstillingen af de indfødte, der præsenteres for os som enten babariske, primitive eller smådumme. Handlingen er rimelig banal, men jeg kunne alligevel ikke undgå at blive fanget af stemningen og de klassiske dialoger. Hvis man er en ”sucker for romance” er denne film bestemt også værd at se. Og at filmen er baseret på virkelige begivenheder bringer lige den ekstra dimension til spændingen, som filmens manuskript måske ikke helt evner at levere.
Bonusinfo: Filmen er baseret på virkelig begivenheder, der fandt sted i Brasilien. Store, glubske hærmyrer angreb store dele af en plantage og dræbte både dyr og mennesker.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Paramount Home Entertainment I/S.
