Skriv en kommentar
I denne, formentlig directors cut, ses det store epos, historiens største ofring, Kristis brutale død. Det hele begynder med Judas (Luca Lionello), som forråder Jesus (Jim Caviezel) til ypperstepræsterne/farisæerne. De ser ham som en foræder og ikke mindst en farlig konkurrent, da hele hans færden er strøget med mirakler, og hans tilbedelse er hastigt voksende. Hele startscenen er viklet ind i et røgslør og et langsomt tempo, og først da Jesus pågribes og bliver ført afsted til byen Judæa, siver røgen væk, og filmen sætter igang.
Hos ypperstepræsterne bliver Jesus pisket og behandlet som et dyr i en af de underjordiske fangekældre. En tornekrans bliver spøgefuldt mast nedover hans hoved, da han tiljubles som frelseren. Præsterne kan dog ikke holde ham skjult længe, det kommer rommerne for øre om morgen, dagen efter, og Jesus varetages af den romerske statsholder Pontius Pilatus (Hristo Naumov Shopov). Men statsholderen er under pres fra farisæerne, der har en stor del af byen med sig. For at vende stemningen må Jesus udsættes for tortur. Og med gamle jernkløer bliver hans krop mejslet ind i rødt. Igen ude på pladsen håber Pilatus at præsterne kan finde tilgivelse, men råbet lyder på korsfæstelse, og så sætter han sit sidste kort op, at enten den berygtede forbryder Barabas eller Jesus skal benådes og sættes fri igen. Men råbet lyder på Barabas. Og derfra går turen mod korsfæstelsenm og en udfrielse af pinslerne.
Mel Gibson overrasker med denne film, som er et stort helteepos omkring afslutningen på Jesus liv, taget udfra de fire evangalister, der heller ikke var helt mundrette. Her har Gibson skrevet ind til benet, intet er overladt til fantasien, blodet er en gennemgående farve i filmen, der må karaktiriseres for at være en splatterfilm. Men det er ikke volden instruktøren er ude efter men at lave en virkelighedstro film, efter en begivenheden der kun kan fortabe sig i tosspørgsmål. Den er fejende flot visuelt, og særdeles udtryksfuld, og der bliver også brugt metaforiske billeder, som djævlen, der bleg går igen som et tvekønnet skyggebillede, og leger lidt med filmens grundtone. Overraskende er det også at Gibson laver en film, der virker så unuanceret, de onde er rendyrkede onde, de gode er som engle på himlen, lidt ensidigt, kun djævlen fremstår som lidt af et stort spørgsmålstegn.
Jim Caviezel (Jesus) spiller rollen til perfektion, er også kendt for blandt andet “My Own Private Idaho”, Monica Bellucci der spiller Maria Magdelena er kendt for rollen i Guiseppe Tornatore´s Maléna, hvor hun spillede hovedrollen.
I filmen tales der hebraisk, men romerne taler latinsk, hvilket selvfølgelig er en kærkommen oplevelse, bortset fra at romerne på daværende tidpunkt talte græsk. Men det forstyrrer ikke oplevelsen.
Filmen er blevet lagt for had, og er blevet elsket af andre, specielt vatikanet I Rom har taget den til sig med stor begejstring, og som sine forgængere af blandt andet Scorses og Passolini m.fl. Der også har rejst de store følelser verden over. Den har da bestemt sine kvaliteter, men virker for naiv i sin entydighed, og hvor hans forrige film Brave Heart knækkede lidt til slut, med den helt store heltedyrkelse, starter denne film.
