Skriv en kommentar
The Sessions handler om den 38-årige Mark O’Brien (John Hawkes), som fik polio, da han var ganske ung, hvilket gjorte ham lam fra halsen og ned. Mark trækker vejret gennem en jernlunge, men kan klare sig et par timer af gangen uden den. Mark vil gerne miste sin mødom, og bliver henvist til en sexterapeut ved navn Cheryl (Helen Hunt), som tidligere har arbejdet med handicappede. Cheryl tilbyder altid maksimalt seks sessioner, og hun gør ham opmærksom på, at hun ikke er en prostitueret. Formålet er, at de skal have samleje og at Mark skal blive mere seksuelt bevidst og selvsikker. Mark er katolik og fortæller om sine seksuelle oplevelser til Father Brendan (William H. Macy).
Helen Hunt fik en Oscar nominering for sin rolle som Cheryl, hvilket er helt forståeligt. Hunt er helt og aldeles charmerende. Cheryl prøver at virke afslappet omkring hele situationen, men Mark formår at røre hende og begynder at betyde noget for hende på en måde, som hun ikke er vant til, at en patient gør. Den scene hvor Mark og Cheryl mødes første gang, hvor Cheryl træder ind i rummet og fortæller om, hvad der skal ske, er en filmens bedste. Hendes afslappethed, som var det en normal arbejdsdag, balancerer godt til Marks usikkerhed og nervøsitet, mens han siger, at pengene ligger på bordet. The Sessions fortæller en vigtig historie, om hvordan også handicappede har ret og lyst til sex.
Humoren i The Sessions ligger primært i samtalerne mellem Mark og den katolske præst Father Brendan, som bliver forarget og rystet over alt det seksuelle, som Mark oplever med en dame, han ikke er gift med. Eller når Father Brendan banker på Marks dør iført joggingbukser og en halv slidt T-shirt; en anderledes præsteuniform.
Filmen bygger over den virkelige Mark O’Brien, som skrev artiklen On Seeing a Sex Surrogate (1990), som blev publiceret i magasinet The Sun, og som handler om det at være lammet og samtidig havde et aktivt sex liv med en sexterapeut. The Sessions er en meget rørende, hjerteskærende og helt igennem fantastisk film.
