Skriv en kommentar
I de sidste par år er 1800-tallet blevet mere almindelig på film i nye versioner. Vi fik for fem år siden Kristian Levring smukke western The Salvationom nybyggere og de lovløse i 1870´ernes USA. Vi fik sidste år den fantastiske skildring af livet på landet ved Stevns med den fattige bonde, Jesper Christensen, som i Før Frostenufrivilligt må indgå pagt med storbonden. Og den mest populære film i Estland i år er en filmatisering af Anton Hansen Tammsaares store roman Tõde ja õigus om familiebondens livshistorie i 1870´erne – som er set af 1/3 af landets beboere. Og lige nu har vi i Danmark fået Jacques Audiards forrygende skildring af fraværende forældre og en verden uden regler i The Sisters Brothers
Livet på hest
Vi befinder os i Oregon i 1851, hvor brødrene Sisters i det meget vilde vesten skal arbejde for en magtfuld gangster, som selvfølgelig hedder det fredelige Kommandøren, og de skal på en rejse mod San Francisco og finde guldgraveren Herman Kermit Warm, som angiveligt skylder Kommandøren penge. Vi er med på hesteryg i naturens smukke, nøgne landskaber og i de tætte skrækindjagende huler, hvor et stort insekt langsomt kravler ned i munden på den påpasselige Eli Sisters spillet formidabelt af John C. Reilly, (som vi sidst så i rollen som Gokke) – og hans mund svulmer op, mens regnen varsler ulykke med lyn og torden. Men en helt er ikke til at slå ud, og han bistås af den ikke-tænkende bror, Charlie Sisters med ”skyd før du tænker,” og som hver nat drikker sig i mudderet med tømmermænd næste dag efter en nat hos prostituerede. Filmen har også mange morsomme episoder – da vi bl.a. ser Eli med en brugsanvisning på, hvordan man børster tænder, og ser hans melankolske ansigt i flere minutter med tandpastaen drivende ud af mundvigen. Hvornår har vi set John Wayne børste tænder?
Til vejens ende
På den lange vej mod vest på hesteryg og deres møde med andre gangstere, som leder efter guldstøv og drømmen om rigdom, møder vi lokale bagmænd til tonerne af musik, som var det Phillip Glass. Og det får Eli Sisters til at fremmane: Vi har aldrig været så langt væk – du og os - og lader sig næsten forføre da han siger til en kvinde: Må jeg stjæle et kys fra dig - og selv Charlie Sisters må stå ansigt til ansigt med sin klaustrofobiske tomhed og melankolske længsel efter noget mere, som deres livsførelse påtvinger dem, da han pligtfyldende vender tilbage til moderen i Oregon og kunne konstatere om alle gangstere: de lugter fæle.
Filmen er fyldt med megen visdom, som jeg synes, vi også kender fra de islandske sagaer – hvor hævn og retfærdighed er livets livsbane. Der er mange ligheder til Audiards film fra 2009 Profeten hvor han tog os med i ind fængslets indhegnede bandekonflikter – og vi ser her i hans nyeste film den samme eftertænksomme kameraføring på hovedpersonerne – med tandpasta eller blod ud af mundvigene. Det gør Jacques Audiard til en af vor tids bedste fortællere, da det ikke er penge men slægtens omdømme som er drivkraften.
