Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Amerikansk tv er kendt for at producere serier udelukkende med profitten for øje – trækker en serie således for dårlige shares eller ratings, bliver den taget af programmet og det før end siden. Dette præger også det amerikanske kabelselskab HBO. HBO har imidlertid evnet at forene de kommercielle hensyn med en ekstrem dygtig evne til at producere professionelle og skarpe kvalitetsserier på samlebånd. Her kan kort nævnes ”Sex and the City”, ”Band of Brothers”, “Deadwood” og så den episke mafiososaga “The Sopranos”.
Tony Soprano (James Gandolfini) er en midaldrende familiefar med en helt almindelig midaldrende familiefars problemer. Tony har et pænt hjem, et knirkende ægteskab, en ukontrollerbar teenagedatter, en overvægtig søn, en senil mor og derfor har Tony stress! En dag rammes Tony pludseligt af et stressanfald og må indlægges. Kuren mod Tonys anfald er det moderne materialistiske massesamfunds lykkemedicin nr. 1, Prozac, samt gentagne ture i stolen hos psykiateren Dr. Melfi (Lorraine Bracco). Her stopper normaliteten imidlertid også. Tony er nemlig også far i en anden familie, hans rolle kan nok nærmere betegnes som Godfather – Tony er mafiaboss. ”The Sopranos” følger og fortæller historien om Tonys forskellige familiære problemer i begge familier. Modsætningsforholdet imellem normaliteten og kriminaliteten reflekteret igennem samtaler med psykiateren er den drivende kraft for denne episke dramaserie.
Gangstergenren er en lang og glorværdig tradition indenfor amerikansk fiktion. Blandt de mest beundringsværdige og betydningsfulde værker kan nævnes Howard Hawks’ ”Scarface” fra 1932, Francis Ford Coppolas trilogi ”The Godfather” og slutteligt Scorseses ”Goodfellas”. ”The Sopranos” står på skuldrene af alle disse storværker, hvilket der da heller ikke bliver lagt skjult på serien igennem. Serien er spækket med en humorfyldt og legesyg intertekstualitet, der på elegant vis inddrager de ovennævnte gangsterklassikere i et overdådigt referenceunivers. Udover de mange hilsner til traditionen, så benytter ”The Sopranos” sig også direkte af nogle af de gamle ressourcer. Således er flere af skuespillerne i serien gengangere fra ”Goodfellas”, hvor toppen på den hårdkogte kransekage er Dominic Chianese, der spiller Onkel Junior – Chianese spillede nemlig Johnny Ola i ”The Godfather II”.
”The Sopranos” er imidlertid ikke afgrænset til blot at være et stykke genrefiktion. Serien er en fortælling om Amerika, en generationshistorie og en samtidshistorie. Seriens fiktive univers benytter sig af den faktiske amerikanske samtid, der giver ”The Sopranos” en vedkommende portion autencitet og dybde. Det ovenstående kan muligvis give indtrykket af en serie, der ensidigt og uden fornyelse lægger sig ind i en tradition. Dette er ikke tilfældet. Humoren skiller ”The Sopranos” ud fra den skitserede tradition. En humor, der bl.a. kommer til udtryk, når Tony med en rygende pistol i den ene hånd, billedligt talt, forsøger at opdrage sine børn med moraler talt fra den anden hånd. Denne humoristiske dobbelthed kan spores til bi-karakteren fra serien ”The Simpsons”, Fat Tony. Tony Soprano er på mange måder en legemliggørelse af Fat Tony, der ligeledes er hårdkogt gangster, men samtidigt opfatter sig som en helt almindelig gennemsnitsborger.
”The Sopranos” er ikke stor kunst, men mindre kan også gøre det. ”The Sopranos” er professionelt og velsmurt samlebåndsfiktion fra verdensmestrene i netop den profession, USA. DR1 ynder at fremhæve deres evner indenfor folkelig kvalitetsfiktion, hvorfor de da også bruger enhver gunstig lejlighed til at skilte med deres vundne Emmy-priser. Sarah Lund bliver dog i sammenligning med ”The Sopranos” reduceret til en sweaterbærende pigespejder. Man kan kun nikke anerkendende og nyde showet, når HBO disker op med gangsterlækkerier, som tilfældet er her.
Ekstramaterialet er i bedste fald middelmådigt i denne dvd-udgivelse. En trailer, et instruktør-interview samt et kommenteret første afsnit er alt, hvad det er blevet til.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Warner Bros..
