Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Biograf anmeldelse

The Unholy

20. maj 2021 af Sofie Svane

5 stjerner Skriv en kommentar

The Unholy billede

”Når Gud bygger en kirke, bygger djævlen et kapel ved siden af” – The Unholy byder på religiøst gys i grænselandet mellem det gode og det onde.

Journalisten Gerry Fenn (Jeffrey Dean Morgan) er landet på bunden af sin karriere, efter at han som hot-shot journalist har fabrikeret usande historier for at få mere succes. I desperation efter at finde endnu en historie og skrabe sammen til dagen og vejen, er han nu i en lille flække ude på landet, hvor han har fået til opgave at skrive om lokale køer.
Ubegejstret prøver han at peppe historien op, men da Alice (Cricket Brown), en lokal døvstum pige, angiveligt får besøg af selveste Jomfru Maria og nu både kan tale og udføre mirakler, der får lamme til at gå og uhelbredelig sygdom til at forsvinde, øjner Fenn sin historie.

Det bliver begyndelsen på en lang række hændelser, der tiltrækker folk fra nær og fjern, som alle vil have del i miraklerne, og som ukritisk sværger fuld troskab til de nye visioner. Den smukke overflade slår dog hurtigt revner, og i skyggerne lurer noget ondt. For hvor kommer miraklerne egentlig fra?

The Unholy er en religiøs gyser i samme kategori som den klassiske The Excorcist, The Omen og den nyere Saint Maud fra 2019.
Den er skrevet af Evan Spiliotopoulos, som ligeledes har skrevet Hercules og Skønheden og Udyret for Disney og The Huntsman: Winter’s War. Evan Spiliotopoulos har med The Unholy sin debut som instruktør og er lykkedes med at skabe en veldrejet religiøs gyser, der efter en lidt sløj start, finder og holder tempoet hele vejen i mål.

Filmen bygger på bogen Shrine af James Herbert, og har Sam Rami, kendt for bl.a. sit gennembrud Evil Dead og senere Spider Man filmene, blandt producerne.
Der er ikke mange hoppen-ud-af-stolen øjeblikke, men stemningen er uhyggelig og selvom effekterne ikke byder på meget nyt under solen, fungerer det med de klassiske effekter og uhyggen indfinder sig. Jeffrey Dean Morgan, som journalisten Gerry Fenn, bærer filmen godt fremad som frafalden katolik med kritiske spørgsmål, og samspillet med Cricket Brown som Alice fungerer. I det hele taget er skuespillet jævnt godt, og det er en fornøjelse at se fortællingen om at den letteste vej, sjældent er den bedste, udfolde sig i en film, der holder sig til sit hovedplot, som bliver fulgt helt til dørs.

The Unholy er velfortalt og har en dybere mening, der gerne vil invitere dig til at tænke. Plottet holder filmen igennem og i takt med at enkelte replikker som ”når Gud bygger en kirke, sætter djævlen et kapel ved siden af” gentages, sættes der spørgsmålstegn ved hvor de magiske kræfter egentlig kommer fra. Er Mary fra Alice’s visioner, virkelig hvem hun udgiver sig for at være? Og to stærke budskaber står hurtigt klart: 1) Hold dig til sandheden og 2) pas på falske profeter og fake news, du ved aldrig hvad der gemmer sig bag!

Trailer:

Titel: The Unholy
Original Titel: The Unholy
Premieredato: 20. maj 2021
Instruktør: Evan Spiliotopoulos
Skuespillere: Jeffrey Dean Morgan, Cricket Brown, William Sadler, Katie Aselton, Diogo Morgado, Cary Elwes
Spilletid: 97 min.
Selskab: Sf studios
Genre: Gyser


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...