Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Jeg skal gerne starte med at indrømme, at jeg rent faktisk er ved at være dødtræt af strømmen af superhelte-film. De kører i min optik simpelthen i ring og gentager sig selv, dog med større og større brug af CGI for ligesom heltene at spille lidt med musklerne. Tilmed ligner det en uløselig krig mellem Marvel og DC Comics om at vinde seernes gunst, men sagen er vel at ingen rigtig overlever uden duellen heriblandt. Fortællingerne bliver mere og mere søgte og platte. Det går alt for hurtigt med at banke manuskripter af, for at pumpe nyt liv i franchisen om de mange sørgelige skæbner som ved diverse uheld har fået tildelt superkræfter og skal bekæmpe skruppelløse skurke.
Mit absolut hade-eksempel er de evindelige Avengers-film, som dog kun er millimeter ringere end Justice League. En af figurerne fra Avengers er tordenguden Thor, og det er præcis ham det skal handle om her. Han er netop nu at finde i sin tredje stand alone-film med undertitlen Ragnarok. Og lad det være sagt med det samme: Hvis Ragnarok er symbolet på kaos, rod og gå til grunde, så er titlen ud fra produktets resultat ganske velvalgt.
Thor bliver i Ragnarok fanget i en yderkrog af Midgård, og det endda uden sin elskede hammer. Den listige Loke (på engelsk Loki) har atter forsøgt at tilrane sig så meget magt som overhovedet muligt, hvilket blot har resulteret i at Odin er kommet i en livstruende situation, og samtidig har Hel fra underverdenen fået adgang til Asgård. Det er selvfølgelig op til Thor at forhindre disse scenariet, men han har nok at gøre med at holde sig i live. Hos sin betvinger ender han nemlig i en arena, hvor der skal dystes om livet. Og hans modstander er ingen ringere end… Hulk, som er blevet et frådende monster, som i en godt periode ikke har taget form som sit alter ego Bruce Banner. Samtidig kigger Doctor Strange også lige forbi, lige som der også er blevet plads til en række nye og gamle figurer fra mytologien. Forvirret? Det behøver du ikke at være, for når du ser Thor: Ragnarok i sin sammenhæng er den både meget ligetil, men også ufattelig banal. Dog er der en udpræget og skandaløs misforstået sammenhæng mellem sproget, beklædningen, teknologien og den åbenlyse hang til syret techno som baggrundsstøj til at jeg køber et eneste gram af denne påståede undskyldning for at drage Valhalla i nogen form for nutidig kredit.
Man er dog sådan nogenlunde underholdt, og ud fra filmens gøren og laden – eller mangel på samme – så gør Chris Hemsworth det faktisk ok, og ligner sådan set en lyshåret viking af natur. Jeg har det dog tilsvarende stramt med Idris Elbas version af Heimdal og dybest set synes jeg også det er en fornedrelse af kaste legendarisk Anthony Hopkins ind i denne tåbelige filmserie, men han har jo selv takket ja, og det i nu altså tredje omgang. En rolle som rent faktisk lykkes er til min store overraskelse Cate Blanchetts Hel. Hun er slibrigt forførende, men også utvetydelig ondsindet. Hendes kampscene med udslettelse af hele Asgårds hær er måske en skarp kandidat til årets bedste actionscene.
Thor: Ragnarok ender dog som en tyk metervare, som formår at underholde som actionfilm, men som på historie- og plotniveau blot tilføjer flere alen af komplet nonsens og negligering af genren. Hvis du, i modsætning til mig, er helt vild med Avengers-filmene og har planer om at skulle se Infinity War (med cirka 100 superhelte i samme film), så bliver du nok nødt til at se Thor: Ragnarok først. Her får du nemlig årsagen til at Thor mister sit øje, og begynder at ligne farmand Odin mere og mere af væsen.
Bonusmaterialet er som altid på disse udgivelser ret omfattende. Du kan tilvælge det efterhånden obligatoriske kommentarspor, se slettede scener og fraklip. Derudover giver det helt sig selv at du kan komme med bag kulisserne i alle afkroge for at se hvordan Taika Waititi (som desuden lægger stemme til stenkrigeren Korg) har nået frem til ja… Ragnarok!
Filmen er venligst stillet til rådighed af Disney
