Skriv en kommentar
Som baby blev prinsessen Rapunzel (Mandy Moore) bortført fra sine forældres slot af Mor Gothel, da hendes hår indeholder kilden til evig ungdom. Rapunzel har siden været holdt indespærret i et hemmeligt tårn, men nu hvor hun nærmer sig de 18 somre, vil hun som snart, som alle andre teenagere, gøre oprør og bryde ud af rammerne. Da den charmerende tyv, Flynn Rider (Zachary Levi) søger tilflugt i tårnet bliver det starten på det eventyr, Rapunzel har drømt om. Men med både kongens mænd, Mor Gothel og Riders tidligere kollegaer i hælene, samt 20 meter langt hår, bliver spidser tingene til.
To På Flugt er Disneys animationsfilm nr. 50 og de fejrer jubilæet med deres første computergenereret tegnefilm og vises selvfølgelig i 3D. Filmen har blandt andre Pixar ikonet og den dobbelte Oscarvinder, John Lasseter, der startede som Disney animator, inden han drog over til Lucasfilm, som senere blev til Pixar, hvor han bl.a. instruerede Toy Story 1+2 og Cars og har haft en finger med i spillet på de fleste andre Pixar film. Selv med Lasseter som producer, plejer det at være en garanti for høj kvalitet og den fantastiske pixarske humor man kender fra Wall-E, Up og Ratatouille osv.
Lasseter er nu, efter at Pixar er kommet på Disneyhænder, tilbage hvor han blev skolet og skal hjælpe Disney over til en ny generation af computergenerede tegnefilm. Med to af de mere uerfarne instruktører, Byron Howard (Bolt) og Nathan Greno, var missionen at overfører det klassiske Grimm eventyr om Rapunzel til det store lærred. Da Rapunzels lange lokker er sådan en central del af historien, blev nyt computer software, kaldet Dynamic Wires, udviklet af virtuelle håreksperter, sådan at hårets struktur blev så tæt på fotografisk virkelighed som muligt i dag.
Men man skal ikke skue hunden på hårene, for på trods af disse og mange andre gode forudsætninger, for en hårrejsende film med spænding på et hængende hår, er To På Flugt ikke på ”hår”linje med nogen af de fremragende Pixarfilm. Desværre virker Disneys gammeldags musicaltegnefilmsstil forældet og irriterende i dette univers. Nok er mange af musiknumrene velfungerende, men de kan ikke undgås at føles umotiveret og malplaceret i handlingsstrukturen, så man får helt ondt i håret. Nogle gange virker det som om, at man i Disney putter en sangnummer ind, for at få filmen til at vare nok til at være en spillefilm. Pixars film vælger ofte helt at udelade sangnumre og det viser at en animation sagtens kan bære det.
Men som ofte i animation er det de velbearbejde komiske og akavede karakterer, der bærer filmen frem og disse ligner Pixar på et hår. Den utæmmelige kongelige hest, Maximus, som tror han er en hund, er et fremragende komisk indslag. Ligeledes levere hele slænget af byens frygtede, fordrukne vaneforbrydere på det berygtede værtshus, filmens bedste musikalske indslag. Der er vist ugler i håret på dem! Samtidigt fungerer Rapunzel og Flynn Rider indbyrdes samspil vellykket med både hjertevarme og humor.
To På Flugt får nok ikke hårene til at rejse sig og er bestemt ikke et hår bedre end en Pixar animation, men giver dog en vis charme og varme til Grimms gamle eventyr. Den vil hverken stryge nogen med eller imod hårene, krumme et hår på dit hovedet eller flytte hårgrænsen, men den er bestemt underholdende nok til at tage børnene og håret under armen og gå ind at se den. Disney mangler stadig at turde slippe deres traditionelle tegnefilmsform, for at kunne brillerer helt. Men det er et skridt i den rigtige retning og måske vil deres næste animation, bringe dem på mere moderne kurs.
