Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Første sæson af Duplass-brødrenes ’Togetherness’ var en rammende og humoristisk fremstilling af midtvejskriser og det moderne, svære par- og singeliv.
I starten af anden sæson har flere ting ændret sig. Den hårdprøvede forældre-par Bratt og Michelle prøver forsat at få tingene på rette spor, og det ser faktisk ud til at lykkedes – lige indtil Michelle afslører sit fatale sidespring i første sæsons brutale lukker. Det kaster parret ind i en endnu svære og kompliceret krise – og parret må skilles for en stund, i hvert fald.
Mere fremgang har vennen Alex, der endelig har fået gang i sin skuespilkarriere, der nyder stor succes som karikeret østeuropæisk vampyr. Mens Michelles søster Tina (og Alexs gamle crush) pludselig mærker alderen og fravalget af børn begynde at presse på.
Anden sæson går andre veje end sin fine første sæson – og det giver mulighed for at udforske karakterne i nye roller i takt med at deres identitetsforvirring fortsætter. Det er forfriskende, men til tider ryger vi også i kliche håndbogen. Alex nye kendis-persona er mere irriterende end velfungerende, og Bratts pludselige singleliv og hele attitude til konens udenoms affære er næsten for barnlig.
Men i den sidste halvdel, da karaktergalleriet bliver kastet ud i forskellige prøvelser omkring Michelles friskole, barnepasning og et fjollet, men ganske morsom dilettantisk opsætning af sci-fi-klassiskeren ’Dune’ rammer serien et højt niveau.
Sæson 2 balancerer fint sin humor og følelsesmæssige øjeblikke, og især Amanda Peets præstation som Tina får frembragt både grin og suk, som når hun ender smurt ind i blelort på shopping, eller når hun pludselig grådkvalt er i tvivl om sit eget moderskab.
’Togetherness’ er en bittersød og til tider selvmedlidende fremstilling af midtvejskrisen for det moderne menneske – der giver meget mere end pladderromantiske sitcoms eller forstokkede melodramaer. Serien tør være quirky, fjollet og grim, netop derfor er det også virkelig ærgerligt af denne sæson ender som den sidste.
