Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Under Suspicion (DVD)

4. december 2001 af Mogens Høegsberg

3 stjerner Skriv en kommentar

Under Suspicion (DVD) billede

En rig advokat indkaldes til forhør i sagen om mordet på to unge piger. Nu starter en psykologisk kamp mellem advokaten og politibetjenten – og en nådeløs afdækning af en mands skyggeside.

Puerto Rico. To purunge piger er fundet døde indenfor de sidste 16 dage. Voldtaget og myrdet. Det andet lig blev fundet af advokaten Henry Hearst (Gene Hackman). Det er San Sebastian-aften, en lokal festaften, og dagen efter liget blev fundet. Den lokale politichef, Victor Benezet (Morgan Freeman), beder Hearst om at kigge forbi stationen for lige at svare på nogle enkelte spørgsmål inden de begge skal videre til en fundraising-fest, der skal skaffe penge til ofrene for orkanen Lucy.

Det bliver begyndelsen til en lang aften for både Benezet og Hearst, for de ”hurtige spørgsmål” trækker ud, og det viser sig at Hearsts svar er alt andet end troværdige. Udenfor hersker feststemningen, men på politichefens kontor begynder en duel mellem to mænd, hvis baggrund og motiver er vidt forskellige.

Lag for lag afdækkes Hearsts privatliv og giver et portræt af en mand, som kærligheden har ødelagt – en ensom og ulykkelig sjæl. Hearsts ægteskab med den sytten år yngre forførende skønhed, Chantal (Monica Belluci), viser sig at være dybt kompliceret og det dybt problematiske ægteskab har ført Hearst ud i et ulykkeligt dobbeltliv, hvis konsekvenser bliver afdækket hudløst ærligt i løbet af aftenen på Benezets kontor.

Så skal der ikke siges mere om indholdet, men i stedet om formen. ”Under Suspicion” er fortalt som en rammehistorie med en masse flashbacks. Rammehistorien foregår næsten udelukkende på Victor Benezets kontor (og det tilstødende afhøringslokale), mens de mange flashbacks foregår forskellige steder på øen. I rammehistorien indgår som de altdominerende spillere Gene Hackman og Morgan Freeman, mens Monical Belluci som Hearsts kone Chantal spiller en mindre rolle i filmens anden halvdel. Thomas Jane har en birolle hele filmen igennem som Benezets kollega, den unge politidetektiv Felix Owens. De mange flashbacks har Hackmans figur Hearst som den gennemgående figur, men i et kunstgreb lånt fra bl.a. ”The Boondock Saints” træder Freemans figur med ind i Hackmans flashbacks hvor han stiller spørgsmål og observerer. Klipningen mellem rammehistorien og disse flashbacks er blandt filmens tekniske højdepunkter, og foruden spillet mellem Hackman og Freeman én af de væsentlige årsager til at se filmen.

Spillet mellem Hackman og Freeman slår gnister, og man er som seer på intet tidspunkt i tvivl om at man her står overfor to af vor tids allerstørste skuespillere. De er i stand til at spille op mod hinanden i en sådan grad, at det ikke er noget problem at hovedparten af rammehistorien foregår på ét eneste sted. De duellerer på ord, bevæger sig rundt i lokalet, råber af hinanden, falder til ro igen, for derefter at starte forfra. Men det er en duel med Hackmans figur, Hearst, i konstant forsvarsposition, og Freemans figur, Benezet, presser ham i løbet af filmen længere og længere imod den endelige afsløring, hvor han åbner sig for Benezet. Og for sin kone.

Hackmans og Freemans figurer har en baggrund, som desværre ikke rigtig udforskes nok: de kender hinanden, og har på et tidspunkt haft én eller anden form for venskab, der dog ved filmens begyndelse ikke rækker meget længere end til almindelig høflighed. Omend det kunne have givet filmen en yderligere styrke, at udforske dette forhold lidt bedre, så giver det dog alligevel scenerne mellem de to en vis styrke at de kender hinanden.

Der er udmærket spil fra de to andre væsentlige birolleindehavere, Thomas Jane (politidetektiven Felix Owens) og den enigmatiske skønhed Monica Belluci (Chantal Hearst). Især Bellucis figur virker undereksponeret i filmen, hvilket er problematisk da hun er væsentlig for handlingen og tydeligvis er en kompleks figur. Thomas Jane har vi tidligere set i bl.a. ”The Thin Red Line” og ”Magnolia”, mens Belluci kendes fra bl.a. ”Bram Stoker’s Dracula”, ”Malena” og senest ”Pagten”. Rygterne siger desuden at vi kommer til at se hende i ”The Matrix Reloaded”, og det glæder vi os til!

I sidste ende er ”Under Suspicion” en film om kærlighed, jalousi og ensomhed. Og så er det en film om en mand, der tvinges til at blotte sig så fuldstændigt, at det er tæt på at udslette ham. Hovedrolleindehaverne spiller fantastisk, om man kan godt mærke på dem, at de har haft en personlig interesse i historien (Hackman og Freeman var de drivende kræfter bag projektet), og birollerne er udmærkede. Filmens eneste problem er, at Hackmans figur er den eneste man rigtig kommer under huden på. Man fornemmer hele tiden, at Freemans og Monica Bellucis figurer er mere komplekse end de får lov at vise, hvilket er ærgeligt. Ellers er manuskriptet af Tom Provost og Peter Iliff udmærket. Manuskriptet er i øvrigt baseret på manuskriptet til den franske film ”Garde a Vue”, der igen er baseret på John Wainwrights bog ”Brainwash”. Filmen er altså i bund og grund en genindspilning. Instruktøren er Stephen Hopkins, der tidligere har stået bag mere larmende projekter som ”Predator II”, ”Judgment Night”, ”The Ghost and the Darkness” og den frygtelige ”Lost in Space”. ”Under Suspicion” må på alle måder siges at være et stort trin op ad stigen.

Til sidst bør nævnes de stemningsfulde omgivelser: filmen er optaget 100% ”on location” på Puerto Rico, og det kan mærkes overalt – især i eksteriørbillederne, hvor der foruden en egen farveholdning i lyset også tydeligt ses den ødelæggelse der er forvoldt af tropiske orkaner. I øvrigt er filmen på alle måder teknisk smuk, især er klipningen imponerende. Dette kommer især til udtryk i de særdeles effektive flashbacks, men også resten af filmen er både smukt filmen og klippet. Det originale score af den såkaldte ”bt” giver den sidste etniske kulør, og er ikke uden mindelser om Mychael Dannas spændende score til ”8 MM”.

For fans af stærke skuespillerpræstationer er ”Under Suspicion” et must, men man må ikke forvente en thriller, der får én ud på kanten af sædet. Der er tale om et godt sammenskruet, uendelig velspillet psykologisk drama, der måske kunne have haft godt af en ekstra afpudsning af manuskriptet. Og en spilletid på 15-20 minutter ekstra.

DVD-ekstramateriale

Ekstramaterialet på ”Under Suspicion” er desværre meget, meget tyndt. Da filmen er en genindspilning (eller genfortolkning om man vil) af en ældre fransk film, var det oplagt at udnytte dette faktum til at drage nogen sammenligninger mellem de to produktioner i et dokumentarprogram af en eller anden art. Dette er imidlertid ikke tilfældet. Det nærmeste man kommer på et ”dokumentarprogram” er en ganske kort ”featurette” på knap 12 minutter, bestående af en serie korte interviews/kommentarer fra skuespillere, instruktør m.fl. (i øvrigt med elendig lydkvalitet). Desuden er der naturligvis mulighed for scenevalg; en feature, der vel efterhånden er så integreret på DVD-mediet at man ikke længere kan kalde det ”ekstramateriale”. Desuden er der korte tekst-biografier af de fire vigtige skuespillere i filmen og endelig er der trailere for ”Under Suspicion” samt tre andre nyere film. Alt i alt er ekstramaterialet på ”Under Suspicion” næsten ikke-eksisterende. Så meget desto mere ærgeligt fordi det tydeligvis er et projekt, der har ligget både Gene Hackman og Morgan Freeman på sinde, og som i og med at det er en genindspilning har en mere kompleks historie end de fleste moderne film.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Scanbox.

Titel: Under Suspicion
Original Titel: Under Suspicion
Premieredato: 12. december 2001
Instruktør: Stephen Hopkins
Skuespillere: Gene Hackman, Morgan Freeman, Monica Belucci, Thomas Jane
Spilletid: 106 min.
Selskab: TF1 International, Revelations Entertainment
Genre: Drama
Link: http://www.undersuspicion.com/
Advokaten (Gene Hackman) og hans smukke unge kone (Monica Belluci).
Advokaten (Gene Hackman) og hans smukke unge kone (Monica Belluci).
Morgan Freeman som politichef Victor Benezet.
Morgan Freeman som politichef Victor Benezet.


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...