Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Skulle vi indledningsvis få fyret et par fordomme af: I Norge går alle med tophuer på, hvor kvasten kækt danser på toppen. I Norge lever man fedt pga. olie. I Norge spiller man kun med lange bolde frem mod 2 meter høje og 2 meter brede fodboldangribere.
Ok.
I Norge laver man faktisk også film. Og det skal man altså ikke kimse ad, personligt har jeg selv haft fornøjelsen af at anmelde et par stykker her på on-z.dk, og det er slet ikke værst. Og ”Uro” er bestemt også en seværdig film fra vort norske broderfolk. Filmen har i mange henseender lighedspunkter med ”Pusher” og her tænker jeg på 1´eren og dens på daværende tidspunkt banebrydende stil. Jeg tror ikke, man fornærmer nogen ved at pege på, at den primære inspirationskilde må være Franks genvordigheder i midt 90´erne i den hårdere del af Vesterbro, nærmere bestemt narkomiljøet.
”Uro” tager dog fat et lidt andet sted – nemlig på den korrekte side af loven, i hvert fald i begyndelsen. HP er nystartet i hvad jeg må antage er uropatruljen i norsk terminologi – det gås der ikke så meget i dybden med, og er for så vidt underordnet. Opgaverne er nemlig helt klare; der skal knaldes nogle narkobagmænd, og der er masser at tage fat på. For det norske svar på Vesterbro er et benhårdt og beskidt miljø, og der trænger tilsyneladende til en kraftig oprydning. Og det er HP også meget indstillet på – hans problem er bare, at han ikke er villig til at gå på kompromis med noget som helst og vil tage alle metoder i brug for at få løst opgaverne – også selvom det udsætter hans kollegaer og ham selv for fare – og han går da heller ikke af vejen for at uddele en solid røvfuld (det må Nicholas Bro sande..), hvis han føler det er på sin plads.
HPs kompromisløse stil bringer ham dog ret hurtigt i vanskeligheder. På en opgave, hvor han skal infiltrere et narkomiljø, der har sit udspring i en natklub, får han etableret lidt for god kontakt til en af bagmændene – og en kvinde fra sin fortid. Og pludselig sidder HP i en meget ubehagelig klemme mellem på den ene side narkobagmænd og gæld, på den anden side hans fornuft og kollegaer – og midt i det står så hans mor som et symbol på en dyster fortid og så er der selvfølgelig lige en kvinde….
Og herefter er der fuld knald på HPs deroute og hans forøg på at gøre det rette – som oftest ender ud i en håbløse forkerte taget beslutningerne med fatale følger.
Indledningsscenen viser en HP, der ”spiller” junkie på nedtur, og som samles op på gaden af en pusher, der vil sælge ham stoffer. HP følger med op i lejligheden, og får anholdt pusheren sammen med kollegaerne, der smadrer ind gennem døren. Der skydes, og en person stikker af fra stedet, HP lige i hælene. Ned af gaden og ind i et storcenter, hvor personen fanges og det viser sig, at han blot har en stjålet Playstation i sin rygsæk. Scenen er skudt med håndholdt kamera og tempoet er hæsblæsende, miljøet virker autentisk og i det hele taget en start, der giver lyst til at se mere. Lidt problematisk er det dog, at det i den grad minder om Kim Bodnias flugt ned af Gammel Kongevej med to civilbetjente i hælene. Sådan er der – desværre – lidt for mange lighedspunkter mellem ”URO” og ”Pusher”. Selv DVD-coveret har det samme præg, det er næsten lige i overkanten. Det rokker dog alligevel ikke ved, at ”URO” er seværdig. Miljøet er råt og virker autentisk, dialogen er naturlig, lyssætningen tilpas skummel og krydres med rigtigt gode skuespilspræstationer. Som dansker skal man ikke lade sig lokke af at Nicholas Bro står langt fremme på rollelisten, han har blot en birolle, men det er bestemt heller ikke ham, der falder mest i øjnene. Der præsteres fornemt håndværk, dog syntes jeg det er værd at fremhæve HPs veninde Mette (Ane Dahl Torp), der udadtil signalerer styrke, kontrol og skønhed, men som bag facaden er nedbrudt, ensom og ikke mindst langt ude i sit stofmisbrug. Her kan også drages paralleller til Laura Drasbæks rolle i Pusher, og man kunne da godt lure lidt på, om vi ikke kommer til at se mere til hende?
På minussiden er der dele af manuskriptet, der godt kunne have trængt til en opstrammer. Jeg følte mig lidt hægtet af HPs motiver for at indlede sit store favntag med den forkerte side af loven, anledningen forekommer mig lidt søgt – og så savner jeg en anelse humor ind i mellem. Nu vi er ved ”Pusher” så kunne meldinger a la dem som Mads Mikkelsen kommer med om Line Baun Danielsen godt have piftet lidt op. Kæden hopper også lidt af enkelte steder, som når HPs chef dukker uanmeldt op om morgenen for at snuppe HP med på arbejde, det forekommer urealistisk, men måske det norske politi har en anderledes personalepolitik end de arbejdspladser, jeg er bekendt med.
Det er trods alt små detaljer – og overordnet set har vi her at gøre med en film langt over gennemsnittet, specielt set i lyset af meget af det DVD-bras, der finder vej til hylderne herhjemme. Så tag blot blikket væk fra Hollywood i vest og ret det mod nord; Kjempe göy!
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Sandrew Metronome.
