Skriv en kommentar
Man kan vel som en ung mand midt i tyverne næppe forestille sig med hvilken popularitet Morten Korch-filmatiseringerne stormede over den ganske land i 1950’erne. Den første var De Røde Heste, der på få måneder i 1950 solgte 2,3 mio billetter. Selskabet ASA stod bag disse film, der for det meste blev instrueret af Jon Iversen og Alice O’Fredericks. Skuespillere som Ib Schönberg, Poul Reichardt kunne opretholde den popularitet de i forevejen havde efter af de begge i 40’erne havde haft kunstneriske succeser.
Nærværende anmeldelse skal kigge nærmere på en af de mere populære filmatiseringer, nemlig Vagabonderne paa Bakkegaarden fra 1958, der netop er udkommet med 14 andre film i en Morten Korch-box. Filmen blev indspillet i sommeren 1958 og har i Poul Reichardt i hovedrollen som dagdriveren Martin, hvis sjæl hører til på landevejen. Han søger tilbage til den jyske egn, hvor har engang selv var karl, og hvor han forlod en pige, Anna, der stod ham meget nær (ikke et ord om hø i denne sammenhæng). Pigen er nu blevet voksen og har giftet sig. Hendes mand er dog død og dennes bror har overtaget driften af gården. Han er nu ikke kun interesseret i at hjælpe. Han har en begær efter den gode Bakkegaard og selvfølgelig enken og pengene. Denne svoger, Jonas, har endda pant i gården. Spørgsmålet er om Anna kan skaffe pengene. Hjælpen er på vej fra uventet hånd, nemlig fra de glade vagabonder. Genremæssigt står filmen de store amerikansk-tyske melodramaer nært med alt hvad den kan klare af undertrykt kvindelige følelser. Uheldene hagler ned over de stakkels kvinder, og så længe de passer køkkenet er alt jo ikke så ringe. Vagabonderne anser filmen for at være en slags frie sjæle, der måske flygter fra de ansvar en rigtig mand bør tage, hvorfor Poul Reichardt selvfølgelig også falder til patten, da han er ved at forlade Anna igen for anden gang. I andre roller møder vi Christian Arhoff, der under krigen var medlem af det danske nazistparti. Ib Mossin, der virkelig tjente stort på Korchfilmene og Far til Fire-filmene. Ghita Nørby spiller sin blot fjerde filmrolle. Astrid Villaume og Preben Lerdorff Rye leverer de eneste større skuespil. Tre år tidligere havde sidstnævnte leveret den måske største danske skuespilpræstation som Johannes i Dreyers Ordet. Filmen er optaget i Eastmancolor, der er gengivet flot i den digitale remastering, som denne DVD står for. I dag er filmen dog nok mest kendt for Svend Gylmarks klassiker Er du dus med himlens fugle
Lad det være sagt med det samme. Vagabonderne paa Bakkegaarden indeholder stort set ingen kvaliteter. Det er et nostalgisk tilbageblik på en dansk filmæra, hvis tunge byrde, det har taget alt for mange år at slippe af med.. I 1990’erne har vi endog stadig måttet tvinges til folkekomedie som Hjælp, min datter skal giftes eller Krumme-filmene. Lars von Trier har lidt provokerende forsøgt at skabe en ny form til Korchs romaner, men lad det være sagt nu. Vagabonderne og alle de andre film forsøgte stort set aldrig at skabe noget ekstraordinært i det filmiske udtryk. Man leverede varen så eftertrykkelig kedeligt og sikkert, at dansk film nærmest var tilbagestående. Man kunne være sikker på Morten Korchs lille romantiske verdensflugt, når nu russerne og amerikanerne var ved at flå hovedet at hinanden, Hvis man tænker på, hvad den kolde krig har ført til.
Men dansk filmhistorie er de femten Korch-film, og som sådan skal de betragtes. Filmen får et par stjerner til for glimtvis humor og acceptabelt skuespil. Og så kunne man håbe på at denne udgivelse resulterer i, at vi slipper for at se på skidtet lørdag aften på prime-time TV. Selve DVD-udgivelserne er meget interessante. Der er en lille dokumentar om filmen med Morten A. Korch (Korchs søn) og Ib Mossin, og der findes også en lille sangfeature, hvor man kan afspille sangene særskilt. Denne del af DVD tildeles 4 stjerner
Venligst udlånt af Scanbox Entertainment
