Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
” I en hytte af bark, Tjalfe, Røskva og Quark.! Den sang begyndte jeg at nynne, da jeg så der var kommet en ny version af Valhalla. For jeg mindes med glæde tegnefilmen fra 1986, hvor disse mindeværdige linjer blev fremført med sang og dans.
Men sådan er den nye version af Valhalla slet ikke. Hvor tegnefilmen var humoristisk med en lidt jovial tone, er den nye udgave mørk og dystopisk.
Historien er den samme: de to menneskebørn Tjalfe (Saxo Moltke-Leth) og Røskva (Cecilia Loffredo) får besøg af guderne Thor (Roland Møller) og Loke (Dulfi Al-Jabouri). Thor slagter sin ged for at undgå at spise families ulækre fiskesuppe. Selvom Thor fortæller, at de ikke må brække nogle knogler på geden, gør Tjalfe det alligevel. Selvfølgelig efter lidt overtalelse fra Loke. Da Thor dagen efter svinger sin hammer over geden, er den halt. Som straf skal Tjalfe slæbes med til gudernes rige, hvor han skal tjene tordenguden.
Røskva sniger sig med ombord, og i Asgård møder de jætteungen Quark, som Loke har vundet i et væddemål.
Efter at Tjalfe bliver bortført til Asgård, hvor jætterne bor, drager Røskva, Thor, Loke og Quark af sted for at få ham tilbage. Der skal Thor dyste mod jætterne, blandt andet skal han danse med døden, for at få Tjalfe tilbage. De vinder selvfølgelig til sidst og alting ender lykkeligt.
Det hjælper at kende den originale tegneserie af Peter Madsen for at få noget ud af Thors dyst mod jætterne. Det går simpelthen for hurtigt. Det bliver ikke klart for seerne, at jætterne snyder så vandet driver.
Den årvågne Røskva forstår, hvad der er foregået, men for seeren er det hele lidt uklart. Dels fordi det ikke bliver forklaret, men også fordi scenerne er ret mørke. Det er faktisk et generelt problem hele filmen igennem. Selvom jeg skruede lysstyrken helt op, var det stadig svært at se det hele og er måske gået glip af nogle detaljer.
Filmen lider under, at man ikke helt ved, hvad den vil. Vil den underholde eller er der en dybere mening? Filmen kan nemlig godt ses som en kommentar til verdens tilstand lige nu.
Med undergangen (eller Ragnarok) som er nær og hvor alle bør stå sammen for at besejre den fælles fjende. Hele stemningen i filmen er også mørk og dyster. Der er ikke meget glæde i dette univers. Guderne er alvorlige og selvom de fester med mad og druk, så ligger der et underliggende mørke.
Der er mange ubesvarede spørgsmål i denne film.
Fenrisulven dukker op, men hvad betyder den helt nøjagtigt? Den er stærk, men er den symbol på jordens undergang? Det får vi ikke helt svar på.
Hvem er de andre guder, som sidder med Thor og Odin i Valhalla? Og menneskebarnet Røskva bliver udnævnt til at være lysets barn. Men hvad er lysets barn?
Filmen kommer ikke med noget nyt. Kampscenerne er et 3000 gange før. Det går ofte for hurtigt og så mørkt, at det er svært at se hvem, der slås mod hvem.
Skuespillerne klarer sig ok. Roland Møller som Thor er fin i sin rolle Thor, men han lyder ofte mest som en hæs superhelt og ikke som den stærke gud, han er.
Børneskuespillerne klarer sig godt. Røskva har helt klart den mest spændende historie og flest replikker. Cecilia Loffredo er meget udtryksfuld i sit skuespil og hun virker overbevisende i sin rolle som lillesøsteren, der udvikler sig til den stærke, der befrier sin bror.
Filmen er smukt filmet, men tom for reelt indhold og er ikke en, der huskes i eftertiden som en værdig arvtager for tegnefilmen.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.
