Hvor ser de søde ud sammen, Tom Hardy (Taboo, Batman: The Dark Knight Rises) og Michelle Williams (Manchester By The Sea, Brokeback Mountain)… Men det varer ikke ved, for i Venom spiller Hardy journalisten Eddie Brock, som får til opgave at interviewe en førende forsker Carlton Drake (Riz Ahmed – The Night Of, Rogue One), som leder efter medicinske virkemidler i rummet. Brock får dog hurtigt en fornemmelse af at noget er helt galt, og ganske rigtigt! I den ydre atmosfære har Drake nemlig fundet en livsform, som selv kan optage sig i diverse organismer – ikke mindst mennesker. Brock bliver for nærgående i sin journalistik og bliver fyret, men han opgiver ikke ævret og sætter alt ind på at afsløre Drakes hemmeligheder. På egen hånd kommer Eddie for tæt på denne livsform - også kendt som det rene gift – og figuren Venom kommer til live. Dermed er helvede løs. Ikke alene skal Brock lære at tøjle sin nye livsform som bor i ham. Han skal også se om han kan få sit livs kærlighed tilbage, for Annie (Williams) skred, da Brocks fyring tog hende med i faldet. Samtidig skal ansvaret for Venom også placeres, men der står Brock jo selv med en ret dårlig sag – da han jo selv er Venom…
Hvor er det befriende at overvære en Marvel-film, som ikke udelukkende dyrker sin superhelt en-dimensionelt. Det kan heldigvis slet ikke lade sig gøre her, for Venom er rent faktisk en anti-helt. Han er problematisk og utiltalende, men samtidig er Brock jo blot offeret. Den strømlinede kode er brudt og Marvel-figuren er slet ikke så letangribelig som hidtil. Det kan bare ikke lovprises nok i forhold til den linde strøm af superheltefilm, som spyttes ud på samlebånd for tiden. Opskriften er ofte den samme, og det er blot et spørgsmål om hvem der er heltens nemesis og hvordan vores hovedperson er kommet i kontakt med sine superkræfter.
En anden ting som er værd at rose er at filmens fortælleteknik føles let. Her er ingen overfladiske og langtrukne scener, og det betyder også at vi for første gang i umindelige tider finder en Marvel-film, som holder sig under to timers spilletid. Samtidig klæder det Tom Hardy at være helt menneskelig, i modsætning til hans ofte benhårde og brutale roller.
Venom er med andre ord et særdeles underholdende værk, og holder sig tilmed fra at blive det klassiske actionhelvede blot for effekternes skyld. Venom kan nærmest kaldes en cadeau til de glade 80’ere, hvor actiongenren ikke var så hul og kalkuleret. Jeg tøver ikke med at kalde Venom for en af Marvels absolut bedste film til dato. Skønt og befriende at kunne smække benene op på sofabordet, og slippe for irriterende one-liners, overskruede karakterer og en masse irrationelle sammenhænge, som alligevel ikke skal bruges til noget. 5 fine stjerner til Venom samlet.
Bonusmaterialet er en perle i sig selv. Over en times nørderi kan du finde her, hvor alt fra Venom-universet kan afsøges. Du kan blive klogere på visionen om Venom, se slettede scener og meget meget mere. Der er blot at ønske dig god fornøjelse.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Universal Pictures.