I en tysk fangelejr, under anden verdenskrig, keder de allierede fanger sig bravt. Fodbold og planlægning af flugtforsøg er det eneste tidsfordriv de har. Men tilfældigheder og en fodbold entusiastisk tysk officer åbner muligheden for at blande de to ting sammen. Det hele selvfølgelig i en munter britisk ”let’s go lads” stemning
Major Karl Von Steiner (Max Von Sydow) spillede før krigens udbrud på det tyske fodboldlandshold. Det er en tid som han savner mere end han holder af sin nuværende karriere som soldat. Da han genkender den engelske stjernespiller John Colby (Michael Caine) blandt de engelske krigsfanger, former der sig en nostalgisk ide i hans hoved. En venskabelig fodboldkamp mellem et hold fra fangelejren og et fra den nærliggende tyske garnison. ”Tænk hvis nationers uoverensstemmelser kunne afgøres på fodboldbanen”, foreslår han entusiastisk for Colby.
Colby griber hurtigt muligheden for at genopleve lidt af fortidens storhed og samtidig bryde fangelejrens monotoni. Hans hold tilbydes særlige kvarterer, forplejning og hæver generelt fangernes moral. Men mens fodbold entusiasterne hygger, genkender de allierede officerer en mulighed for en, for tyskerne, ydmygende kæmpe flugt og de tyske officerer ser en fantastisk mulighed for propaganda.
Inden længe er fodboldkampen ude af hænderne på de to fodbold entusiaster, Steiner og Colby, og istedet udvikler det sig til endnu en magtkamp mellem tyske og allierede officerer, udkæmpet af ”the lads” på grønsværen.
Midt i dette magtspil ser den amerikanske kommandosoldat Hatch (Sylvester Stallone) sin egen mulighed for flugt. Men også han bliver fanget i officerenes magtkamp.
Sylvester Stallone (Rambo, Cop Land) er sjovt nok en af de mest dominerende skuespillere i Victory. Den unge Stallone gør det godt, specielt fordi han giver filmen en smule komik. Hans amerikanske indgangsvinkel til europæisk fodbold og ikke mindst til hans europæiske medfanger skaber nogle ganske sjove, små-ironiske situationer.
Caine er nærmest uden betydning i filmen og kunne have været spillet af hvem somhelst. Det er dog tydeligt at han nyder at spille bold med Pelé og de andre stjerner.
Max Von Sydow spiller med vanlig rutine og kan gøre selv en tysk nazi officer, ganske sympatisk.
John Huston (The Maltese Falcon, The African Queen) instruerede Victory i 1981. Den er absolut ikke blandt hans største præstationer og er, specielt under fodbold kampen, fyldt med sjuskede og (formodentligt) ufrivilligt komiske fejl. De mange franske tilskuere til fodboldkampen ligner f.eks. absolut ikke folk fra krigsårene, men mere folk fra 70’erne og de tidlige 80’er, som de jo også er. Det er en fejl som virkelig skriger ud af skærmen. Man kommer aldrig helt forbi følelsen af en lidt billig og en anelse sjusket (men meget entusiastisk) film om fodbold. Tilstedeværelsen af den tids fodboldstjerner som Pelé og danske Søren Lindsted forstærker filmens entusiasme og begejstring over fodbold, men forstærker også den muntre dilletant stemning.
Alt i alt er det ikke en film der rykker noget stort men alligevel har den noget over sig som gør den til en god oplevelse. Derfor kan jeg godt anbefale at læne sig tilbage og nyde filmen. Bare uden at skrue sine forventninger alt for højt op.
Filmen er venligst stillet til rådighed af
Warner Bros.