En herlig sarkastisk komedie om en kaotisk arbejderfamilie i en aldeles for lille lejlighed i Madrid. Gloria ( Carmen Maura ) er rengøringskone og gift med Antonio, der er taxachauffør og forguder en gammel tysk sanger, som han plejede at køre. Han er for øvrigt fabelagtig til at efterligne underskrifter og skal snarligst til at skrive Hitlers biografi. En af teenagerne sælger heroin og den anden ligger i med ældre mænd, hvilket hans mor ikke syntes er en dårlig ide. Hun bortadoptere ham simpelthen til en sex-liderlig tandlæge for at slippe for at betale tandlægeregninger. Svigermor skjuler det eneste drikkelige vand, men sælger det af og til familien, imens hun samler på grene og firben fra den nærtliggende park. Det er et hårdt liv for Gloria, men af og til finder hun fred og ro ved at sniffe rengøringsmidler eller besøge sin prostituerede nabo, Cristal. Hun hjælper hende faktisk en gang imellem med specielt krævende klienter. Ellers så gør hun rent i et kampsportscenter hvor hun har sex med en træner der har det svært med potensen. Glorias familie bor i samme boligblok som en pige der har overnaturlige evner. Hun hjælper familien med at få tapetseret ved hjælp af sine telepatiske kræfter. En dag kommer Gloria til at slå hendes mand ihjel med benet fra en skinke. Politiet bliver sat på sagen, og det viser sig at det er den impotnese kampsportsinstruktør der også er politimand, der kommer til at lede efterforskningen. Han møder til alt held naboen Cristal der glædeligt hjælper ham med hans lille problem. Det hele ender ud i en indviklet historie der er alt for svær at genfortælle, så se den, du vil ikke fortryde det.
Ligesom sine film, er Pedro Almodóvar ikke sådan at sætte en gængs genre på. Førende art-house-kunstner, men klassisk historiefortæller. Mand, men tilsyneladende mere vidende om kvinden end hende selv. Tryllebundet af Marilyn Monroe og pioner for sit eget lands transvestitter. Tro discipel af ordet, men draget af filmen. Spaniens førende instruktør, der fryder sig og finder inspiration i livets og ikke mindst seksualitetens modsætninger, er lidt af en ener.
Pedro skabte i 1986 med sin broder og producer Augustín Almodóvar deres eget produktionsselskab El Deseo S.A. Deres første film var den modige Law of Desire, der næsten startede med at ruinere dem. Men familien holdt sammen. Almodóvar havde med Laberinto de pasiones fundet det dengang kun 22-årige skuespillertalent Antonio Banderas. Samarbejdet varede ved indtil Atame! (Bind mig, elsk mig, 1990). Banderas søgte til Hollywood og debuterede der med Mambo Kings. Han snakker dog stadig om tiden med Almodóvar som noget særligt: ”Vi var bare nogle unge, der rendte rundt, havde det sjovt og lavede hvad vi havde lyst til. Og så blev vi inviteret til festivaler og vandt alle de her priser,” som han engang sagde i et tv-interview.
Instruktøren havde fra starten af sin karriere fundet sine yndlinge.
Udover Banderas var det blandt andet Cecilia Roth, før hun drog tilbage til sit moderland og tillagde sig sin argentinske accent; Marisa Paredes med hovedrolle i Min kærligheds blomst; Victoria Abril der vidunderligt personificerede den grotesk medieliderlige journalist i Kika og lå i badekarret med en legetøjsdykker i den mindeværdige scene fra Bind mig, elsk mig. Almodóvar snakker efter sigende altid faderstolt om sine ’personlige divaer’. Af dem skal også nævnes Verónica Forqué, Carmen Maura, Rossy de Palma, det vidunderligt morsomme gummiansigt Chus Lampreave og Penélope Cruz, der dog først kom med i Carne Tremula (Kødet skælver, 1997).
Der skete noget i 1997. Det var første gang Almodóvar ikke kun selv havde skrevet manuskriptet til sin film. Med ham var Jorge Guerricaechevarría og Ray Loriga, og de baserede Almodovars første rigtige genrefilm, thrilleren Kødet skælver, på en roman af englænderen Ruth Rendell. Her skiltes vandene mellem mange trofaste fans og instruktøren, der så ud til at være blevet mere konventionel. Til gengæld kom et større mainstream-publikum til. Almodóvar havde allerede opmærksomhed efter at have bevist sit stilsikre og intense samarbejde med Marisa Paredes i melodramaet Min kærligheds blomst. Kødet skælver blev en underlig uvedkommende pause i karrieren før det absolutte verdensgennembrud Alt om min mor, som selv Oscaren måtte bukke for. Mange danskere fik først øje på Almodóvar i 1999, da Alt om min mor også vandt instruktørprisen på verdens mest prestigefyldte Filmfestival i Cannes.
Carmen Maura der WHAT HAVE I DONE TO DESRVE THIS spiller den hårdt pressede husmor Gloria har medvirket i en masse spanske film. Hun og Almodovar var i en årrække sammen om næsten alt hvad de lavede. Hun blev hans foretrukkende skuespillerinde og når man ser hende i hans roller kan man godt forstå hvorfor. Her er virkelig en kvinde med pondus og en seksuel udstråling og charme, man skal lede længe efter. Carmen Maura har også medvirket i DARK HABITS fra 1983, MATADOR fra 1986, BEGÆRETS LOV fra 1987 og KVINDER PÅ RANDEN AF NERØST SAMMENBRUD fra 1988.
WHAT HAVE I DONE TO DESERVE THIS er en helt igennem syret historie. Den skildre den lille familie med et surrealistisk blik, der næsten leder ens tanker hen på en af Bunuels film. Carmen Maura er fabelagtig i rollen som Gloria. Virkelig en stor rolle i en lille men gennemført film. Det der altid er spændende ved Almodovar, er at bedst som man tror man ved hvor man har ham, så skifter han kurs og filmgenre og overrasker publikum totalt. Samtidigt formår han at få stor karakter i hans roller. De har dybde og personlighed, selvom de på overfladen kan virke en smule syrede. WHAT HAVE I DONE TO DESERVE THIS ligger sig op af andre film der beskriver familielivet. Dog de mest kontroversielle af slagsen. Jeg vil umiddelbart sammenligne den med Takashi Miikes japanske film VISITOR Q, der ligeledes tager dens publikum på en rutschetur igennem et krakelerende familieliv.
Pedro Almodovar formår her at skabe stor filmkunst, for et lille budget. Men dette beviser endnu engang at hvis historien holder, så skal resten nok følge med.
Pedro Almodovar er igen med i en lille camero-rolle. Denne gang som operasanger i et tv-skuespil……….Glæd dig for øvrigt også til at se kaffereklamen der ender alle kaffereklamer. Typisk Almodovar at få proppet sådan noget ind, når man mindst venter det.
Ekstramateriale:
7 Pedro Almodóvar-trailers:
What Have I Done to Deserve This?, Kødet skælver, Tal til hende, Bind mig - elsk mig!, Alt om min mor og Dårlig dannelse, Matador.
I en tid hvor vi er vant til at blive overdynget med ekstramateriale til selv den mest billige filmproduktion, er det ærgerligt når det mangler, på film hvor det virkeligt kunne være interessant .
Filmen er flot overført og fremvist i sit oprindelige format: 1.85:1.
Karakter for ekstramaterialet: *
Filmen er venligst stillet til rådighed af
Sandrew Metronome.