Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Den engelske instruktør Ken Russell (1927 – 2011) slog igennem i 60´erne med en række kunstnerportrættter i BBC-serien ”Monitor” (1967 – 70).
Interessen for excentriske kunstner- og bohememiljøer med eksplicit dekadence og (bi)seksualitet går igen i hans film. Ikke mindst i ”Når kvinder elsker” (-69), en D.H. Lawrence-filmatisering. I 1971 forargede han vældigt med ”Djævlene”, hvor nonner i et nonnekloster i 1600-tallets Frankrig er besat af djævlen. De eksplicitte sexscener og den umiskendelige areligiøsitet var for meget for mange, også for censuren.
Ofte lader Russell også en ”syret” billedside slå igennem. Det syrede tematiseres direkte i film som rockoperaen ”Tommy” (-75) med musik af The Who og i ”Eksperimentet” (-80).
Russells amerikanske film ”Whore” har dog ikke mange af disse russellske signaturer, men den skiller sig ikke desto mindre ud ved sin form. Luderen Liz (Theresa Russell) taler direkte til kameraet, imens hun guider os gennem en dag i sit liv i Los Angeles; nemlig den dag hun har valgt at forlade sin alfons. Effekten af den direkte henvendelse til tilskueren er dog ikke dokumentarisk men teatralsk. Det er tydeligt at filmens forlæg er for teatret; nemlig David Hines dramatik af samme navn.
Teatraliseringen behersker Ken Russell og føjer sig naturligt ind i instruktørens mange værker, hvor iscenesættelsen ofte tematiseres. Er man til det teatralske – nogle ville måske kalde det verfremdung og genkalde sig den tyske instruktør Rainer Werner Fassbinders værker; i Russels tidlige værker er det dog mere en fellinisk teatralisering der er på spil – er ”Whore” en god oplevelse.
Andre vil måske først og fremmest hæfte sig ved, at hovedpersonen Liz aldrig træder frem som personlighed men forbliver prototypen på en luder filmen igennem. Set sådan er filmen nærmest en irriterende iscenesættelse af et typisk luderliv til brug for oplysning – en obs-udsendelse på 82 min. Filmens titel understøtter den oplevelse.
Under alle omstændigheder er ”Whore” et Russell-light-værk.
Der er intet ekstramateriale på dvd-en. I øvrigt er den digitale billedkvalitet ikke god; overførslen fra film til dvd er der ikke gjort meget ud af.
Hvis Another World Entertainment kunne tænke sig at udgive flere af Ken Russells værker, kan jeg varmt anbefale Russell, når han er bedst; ”Når Kvinder elsker” (-69) og ”Djævlene” (-71).
Another World Entertainment.
