David Lynch palmevinder fra 1990 bygger på Barry Giffords roman “Wild at Heart: The Story of Sailor and Lula”. Filmen, som ligesom bogen kan betegnes som pulp neo noir, handler om de to rodløse Sailor (Nicolas Cage) og Lulu (Laura Dern), der flygter fra alt og alle gennem staterne i USA. Men modsat fx Bonnie og Clyde drives de ikke til mord og voldtægt, men derimod ønsker de blot at kunne blive i hinandens arme for evigt og leve af hinandens kærlighed.
Sailor og Lulus forhold er mere en bare seksuelt, da de uden tvivl elsker hinanden. Sexen bringer dem over regnbuen, men kærligheden er for dem mindre håndgribeligt og sværere at definere. De bærer begge på tragiske fortider med omsorgssvigt og manglende kærlighed og i endda i Lulas tilfælde voldtægt af sin egen onkel. Der er en grund til, at de er blevet, som de er blevet.
Wild At Heart starter i byen Cape Fear, hvor vi et tilbageblik ser, hvorfor Sailor kommer i fængsel. En mand trækker en kniv og Sailor forsvarer sig ved, at hamre hans hoved utallige gange ned i betongulvet til hans kranie er knust. Vi springer derefter noget tid frem til hans løsladelse fra fængslet, hvor Lulu, imod hendes mors vilje, henter ham og sammen tager de på en lille road trip. Desværre har Lulus mor, Marietta Fortune (Diana Ladd), et personligt mellemværende med Sailor og hun hyrer derfor både privatdetektiven Johnnie Farragut (Harry Dean Stanton) og gangsteren Marcelles Santos (J.E. Freeman) til at finde hendes datter og bringe hende hjem igen.
Og fortiden indhenter desværre Sailor i byen Big Tuna, da han tvinges ud i et røveri sammen med hans gamle ”ven” Bobby Peru (Willem Dafoe i hans til dato sygeste rolle) og det går grueligt galt og Sailor ender endnu engang i fængsel. Værre er det, at Lulu nu er blevet gravid. Skal Sailor barns nu vokse op uden en far? Nicolas Cage spiller på alle tangenterne i filmen – Han viser sin bløde sige ved hans sensuelle dancing moves og kærlige sang for hans udkårne Lula. Men samtidigt viser han sine sædvanlige coolness og utilregnelige opførsel, som i mange film før og siden.
Marietta er filmens mest perverse, afstumpede og seksuelt afvigende menneske. Hun vil måske det bedste for Lulu, men forstår ikke hvordan man skal tackle hende. Eller nogen mennesker i det hele tiden. Hun er udspekuleret og bedragerisk – hun er virkelighedens The Wicked Witch forklædt i snabelsko og bag læbestift. De konstante henvisninger Wizard of Oz hentyder til, at filmen er en syg opdatering af den klassiske fortælling. Væk er det barnlige uskyld, for det eksistere ikke den virkelige verden – den er pervers, fyldt med vold, bedrag og svigt. Så måske har Lulu og Sailor fundet løsningen – i hvert fald en løsning for dem.
Filmen består af et soundtrack som til tider er øredøvende larmende med rock n’ roll musik og billedsiden brænder næsten igennem med ild, sex, vold og perversiteter. Det er ægte Lynch, når det er bedst. Wild At Heart fortjener en gensyn på i Blu Ray, hvor billedet er skarpere og lyden er mere øredøvende. Se Wizard of Oz sammen med dine børn, men se Wild At Heart uden!
Universal Pictures