Skriv en kommentar
Skolestart i folkeskolen er aldrig sjovt. Potentielt set er alle og enhver mulige mobbeofre, når man står med rygsækken i hånden, alene og ensom, foran de enorme og altopslugende klasselokaler, hvor kaos hersker inde bag dørene. For børn kan uomtvisteligt være nogle af de mest modbydelige skabninger, som man kan finde på jorden, hvis de ellers får lov. Mobningen opstår primært af en blanding af gruppepres fra eleverne, forældrenes svigtende opdragelse og manglende overblik fra lærerne. Så det at være anderledes i folkeskolen, er virkelig noget som kan få gang i mobningen. Når man så tilmed har den genetiske sygdom, TCS eller Treacher Collins' syndromet, som den 10-årige Auggie Pullman har i Stephen Chbosky tåreperser, "Wonder", så svarer det til, at du placerer Donald Trump midt i Mexico City: du vil blive slagtet levende.
Hård skolestart
For Auggie Pullman (Jacob Tremblay) har aldrig gået på en rigtig folkeskole. Drengen, der foretrækker at have sin astronauthjelm trukket langt ned over de deforme kindben, har således kun fået hjemmeundervisning af sin mor, Isabel (Julia Roberts). For man kan ikke gemme sig ordentligt i mængden, når man skiller sig ud allerede fra fødslen, minder Auggie's storesøster, Via (Izabela Vidovic), os livsklogt om med voice-over. Selvom hans tilbagelænede, charmerende, hipster - Owen Wilson-agtige far (spillet af Owen Wilson), hans nye blide klasselærer Mr. Browne (Daveed Diggs), hans forstående rektor Mr. Tushman (Mandy Patinkin) og hans familie konstant indgyder ham håb, kærlighed og selvtillid, så kan de ikke beskytte ham imod den voldsomme bølge af mobning, som ofte rammer dem, som er anderledes i folkeskolen. Så selvom Auggie er klar til at møde verden, så er verden måske ikke klar til at møde Auggie.
Jacob Tremblay
"Wonder" byder på nogle glimrende skuespilspræstationer hele vejen rundt. Specielt fra Julia Roberts, Owen Wilson og Izabela Vidovic. Men Jacob Tremblay er naturligvis, helt som forventet, den store, lille stjerne, som bærer det meste af filmen på sine unge skuldre. Gemt bag et tykt lag af make-up, formår den 11-årige vidunderdreng at formidle et hav af troværdige følelser og nysgerrige indtryk igennem hans øjne. At en så ung skuespiller allerede er så god til at bruge sine øjne, som et følelsesmæssigt værktøj, er virkelig et "wonder". Han er et unikt talent, der har den rette sødme og energi, men også en ægte kompleksitet og nerve i sit skuespil. For selvom det er synd for Auggie, ligger filmen heller ikke skjul på, at han ikke er nogen perfekt karakter. Han er vant til sympatien og er måske også en anelse forkælet, så han i sidste ende tror, at solen drejer rundt om ham. Eksempelvis bliver hans søster ofte overset, da forældrenes energi bliver brugt på at hjælpe Auggie igennem hans svære tilværelse.
Lidt for manipulerende og unødvendig lang
Filmen træder i mellemtiden speederen i bund i forhold til de storladne følelser. Og skønt det i størstedelen af filmen er tilforladeligt, da emnet er relevant og fortjener store følelser, når de bliver brugt korrekt, så bliver det, specielt hen imod slutningen, alt for manipulerende for min smag. Det er en Hollywoodfilm, bevares, men havde man holdt lidt igen med klichéerne og de opblæste strygerarrangementer, havde filmen virket langt mere knugende og kunne læne sig mere op af skuespillet, hvilket havde gjort den til en bedre film. Dertil skal der også gives en velment kritik i retningen af længden. Nogle af scenerne virker unødvendigt lange. Der trækkes i langdrag, og den basale koncentration svigter nogle steder. En lidt mere stram instruktion fra den ellers så talentfulde Stephen Chbosky (ins. af den fremragende "The Perks of Being a Wallflower", 2012), havde bestemt gavnet filmen.
Et essentielt og universelt budskab
Men overordnet set kan man sagtens se igennem disse negative aspekter i filmen. For skiller man filmen fra hinanden og fjerner det overflødige fyld, så er det universelle budskab om mobning aldeles essentielt. Nemlig at børn ikke ønsker at være onde imod hinanden, men at de har brug for gode forældre og ordentlige rollemodeller, for at bekæmpe denne onde cirkel af mobning.
