Skriv en kommentar
Tagline for denne film, ”a true story of courage and survival”, er basis for budskabet, der er filmens hovenøgle og som lammede verden for fem år siden. Alle synes at kunne huske hvor de var da nyheden bragede igennem. Det var som en film, uforståeligt, og uhåndgribeligt.
Det gjaldt også for den politikommisær John McLoughlin (Nicolas Cage), da han en tidlig morgen står op til måske den værste dag i hans liv. Han efterlader en kone og fire sovende børn, for at lade sig indskrive på Port Authority Police Department. Alt forløber rutinemæssigt, de bliver sendt ud i ”marken”, men ganske kort efter bliver de kaldt tilbage til stationen. Store rystelser har ramt bydelen, der er panik i luften. Katastrofen er indtruffet, det ene tårn (World Trade Center) er blevet ramt, og ifølge forskrivelserne skal et redningsmandskab dannes. McLoughlin er nærmest selvskrevet, da han tidligere har løst en anden penibel situation med stor succes. Frivillige melder sig til opgaven, Will Jimeno (Michael Peña), Dominick Pezzulo (Jay Hernandez) m.fl.
De nærmer sig området og John indser med stor klarhed at han slet ikke er rustet til denne opgave. Papir daler ned som sne fra de brændende etage. Flyet har ramt tårnets midtersektion, det mest sårbare punkt. Skræmte og paniske kontorfolk hjælpes ud, og enkelte der kaster sig ud højt oppefra i gruopvæggende afmagt. Et rædsels scenarie. Intetanende går de mod tårnenes midtersektion, uden informationer om at begge tårne er ramt.
Oliver Stone kaldes USA´s (dårlige) samvittighed, med mange politiske film i historiebogen. De tre Vietnam film ”Platoon”, ”Born On The 4th Of July” og ”Himmel Og Helvede”, den nyelige ”El Commendante” om Cubas light diktatorikse kuriositet Fidel Castro, og de indenrigs politiske ”Nixon”, ”JFK” og nu ”World Trade Center”. Det er mere den amerikanske ånd (americanism) der er hovedpunktet i filmen, og katastrofen der bliver brugt som skal til at danne rammerne om mennesker der ligger fastklemt, og den helteindsats, der blandt andet bliver givet af en marineinfanterist Karnes (Michael Shannon), og det livsfarlige redningsarbejde som frivillige, New Yorks politistyrke og brandmænd tog del i, den uselviske indsats var enestående. Samtidig følger men to af de fastklemtes nervøse og angstplagede koner Allison Jimeno (Maggie Gyllenhaal) og Donna McLoughlin (Maria Bello).
Desværre fortabes selve episoden hurtigt i røgsløret, og det bliver mere et spørgsmål om liv og død for to enkeltstående personer. Det havde været mere relevant at belyse episoden fra det nu kaldte Ground Zero, med et større perspektiv, og indflyttet denne historie. Den gigantiske og dramatiske kulisse, bliver forvandlet til et trappeskaktsmørke, og bliver en anelse ensidigt, i forhold til alle de begivenheder der indtraf. Men som lille sidehistorie, er den interessant, hvis den havde været kortere og knap så patetisk og overdrevent heroisk.
