Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Streaming anmeldelse

Zack Snyder's Justice League (HBO Nordic)

15. marts 2021 af David Lund

4 stjerner Skriv en kommentar

Zack Snyder's Justice League (HBO Nordic) billede

Episk, mørk, sammenhængende, prætentiøs og langtrukken. Endelig er den "rigtige" udgave af Justice League landet!

I årevis har fans krævet den udgivet, og nu er den her endelig! Manden der kickstartede DCEU med “Man Of Steel”, Zack Snyder, havde nemlig en vision og et håb fra start af. Hans største ønske var, at instruere en Justice League film - pendanten til Marvels “Avengers”. Derfor var det ikke kun hjerteskærende for Snyder selv, at han måtte forlade projektet før tid, da hans datter begik selvmord i 2017. Warner Bros. havde ikke den store tiltro til Snyders massive projekt - han havde allerede filmet nok materiale til to film på sammenlagt ca. 5 timers spilletid. At han forlod en af de dyreste produktioner i nyere tid, var nok blot prikken over i’et for pengemændene, så de hyrede det mest sikre kort på daværende tidspunkt - Joss Whedon - manden bag netop “Avengers”.

Ironisk nok er Whedons karriere gået stødt ned siden - senest med adskillige anklager mod ham fra de gamle “Buffy The Vampire Slayer” dage. Han filmede en masse nyt, skrottede en stor del af Snyders materiale, og “Justice League” endte som et økonomisk og kritisk flop. Mange vil endda argumentere for, at det er den dårligste DCEU-film hidtil, og de fleste af deres film har i forvejen ikke det bedste ry. Men fansene ville ikke give slip. Hvis materialet fandtes, hvorfor så ikke udgive den oprindelige vision? Potentialet er der jo. Efter tre år blev Warner Bros. overtalt med et økonomisk samarbejde med HBO MAX (USAs nye streamingkanal der efter sigende skulle lande i Danmark senere på året), og HBO Nordic får også filmen her på onsdag. Warner Bros. har allerede udtalt sig, at de ikke er imponerede over Snyders endelige udgave. Endnu engang tager de fejl.

Selve præmissen er fortsat den samme. Superman (Henry Cavill) er død, og Batman (Ben Affleck) samler Jordens superhelte til en kamp mod de kræfter, som Lex Luthor (Jesse Eisenberg) og Doomsday slap løs i “Batman V. Superman: Dawn of Justice”. Hærlederen Steppenwolf er ankommet fra et andet multivers, og skal samle tre magiske bokse for at udrydde planeten for hans herre, Darkseid. Med Supermans død skulle dette være en let opgave, da dette er langt fra hans første udryddelse, og Jorden har ikke et samlet forsvar. Men Batman arbejder hurtigt, og sammen med Wonder Woman (Gal Gadot), Aquaman (Jason Momoa), Cyborg (Ray Fisher) og The Flash (Ezra Miller) bliver det ikke alt for nemt for Steppenwolf at gennemføre sin plan.

Den i forvejen vanvittigt dyre film har fået skudt $70 millioner ekstra i sig - brugt på nye scener og nye effekter. Snyder har klippet alt sit materiale sammen til en fire timer lang film, som føles ja - virkelig lang. Den første time bruges hovedsageligt til at samle trådene fra “Batman V Superman: Dawn of Justice”, og først derefter begynder plottet at tage rigtigt fat. Lad os slå det fast med det samme - jeg er ikke fan af DCEU. Alt har været et skridt bagud i forhold til Marvel, og Warner Bros. forhastede plan om at samle superheltene hurtigst muligt og uden deres egne respektive individuelle film til at introducere dem først, har i mine øjne ikke fungeret. Men det er svært ikke at være imponeret over “Zack Snyder’s Justice League”. Jovist, det er en virkelig tung film, og den er lang tid om at komme i gang, men det er også en langt mere sammenhængende og emotionel film end samtlige andre DCEU-film. På trods af sit spinkle plot, der på papiret er svært at tage seriøst, så kan man mærke seriøsiteten og kærligheden til materialet i hver eneste scene.

Joss Whedon er blevet kritiseret for at skære mange af Cyborgs scener væk fra sin version, ikke mindst af skuespilleren Ray Fisher selv. Når man ser denne version, forstår man bedre hvorfor, da han ikke alene har en dannelsesrejse heri, men i længere tid indtager hovedrollen. Fisher gør det fremragende med en indædt vrede skabt af sorg. Selv fuldstændigt dækket af CGI mærker man hans konstant indre smerte. Netop store følelser som disse får meget plads i filmen her, der på trods af sit overforbrug af CGI, faktisk indeholder meget få actionscener. Filmen har fået den amerikanske R-rating, så blodet flyder fra de faldne og bandeordene vælter ud af mundene på folk. Det er med til at bidrage til filmens mørkere tone og realisme, men til tider føles det også lettere påklistret, som når f.eks. Steppenwolf dræber en række atlantider.

Zack Snyder har altid brugt slow-motion flittigt, og “Zack Snyder’s Justice League” ville nok være en time kortere, hvis alt foregik uden. Det giver dog fint mening i scenerne med The Flash, hvor tiden skrues helt ned. Han fungerer stadig som filmens comic relief, og flere af vittighederne er stadig tåkrummende, men det giver bedre mening i en film som denne. Den er nemlig meget tung og meget mørk, og lidt let humor får det hele til at glide nemmere ned. Der er ingen tvivl om, at The Flash skal fungere som en slags Spider-Man, og bringe lidt humor og friskhed ind i ligningen, men Ezra Miller er ingen Tom Holland, så han står for mange af filmens mindst vellykkede scener. Heldigvis er dette hovedsageligt Batmans film, og hvor er det ærgerligt, at vi ikke får Ben Affleck at se i rollen igen - han gør det forrygende!

Jeg ville ønske, at Warner Bros. havde ventet på Zack Snyders tilbagekomst i 2017, og troet på hans vision, for “Zack Snyder’s Justice League” havde nydt godt af biografmørkets omgivelser. Ærligt talt endte jeg også med ønsket om, at filmen var længere, og det på trods af, at filmen i forvejen føles mindst ligeså lang som den er. Jeg kan forestille mig, at filmens prætentiøse tone, store armbevægelser og sentimentalisme vil blive forkastet af en række anmeldere, men jeg er solgt! Der er bestemt ting der kunne være skåret fra, men især filmens sidste halvanden times tid er vanvittigt underholdende og endda rørende. Dette er indtil videre den bedste film i DCEU, og med en stor opbakning fra alle jer seere, kan vi måske få den fortsættelse af Zack Snyder, som der bliver lagt op til i slutningen. Mine fingre er krydsede!

Titel: Zack Snyder's Justice League
Original Titel: Zack Snyder's Justice League
Premieredato: 18. marts 2021
Instruktør: Zack Snyder
Skuespillere: Henry Cavill, Ben Affleck, Gal Gadot, Ray Fisher, Ezra Miller, Jason Momoa
Spilletid: 242 min.
Selskab: Atlas Entertainment, DC Entertainment, DC Films, HBO Max, RatPac-Dune Entertainment, The Stone Quarry, Warner Bros. Pictures, Warner Bros., Warner Max, 2021
Genre: Action , Adventure , Fantasi , Sci-Fi
Streaming service: HBO Nordic




banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...