Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence



Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Blu-Ray anmeldelse

10 Years

11. maj 2013 af Rasmus Krarup Jensen

3 stjerner Skriv en kommentar

10 Years billede

Interessant kærlighedsfortælling om folks udvikling gennem livet.

Hvad der i første omgang virkede til at blive til en lidt tam omgang ’American Pie’-klichésuppe, udviklede sig i sidste ende til at være en mere realistisk, charmerende og troværdig fortælling om livets udviklinger. Vi følger en flok tidligere studerende, som mødes til deres 10-års jubilæum, hvor mulighederne for at mindes fortiden såvel som at fortælle om nutiden til alle de gamle kammerater ser dagens lys. Alle de gamle kliker, grupper og stereotyper er mødt op og tiden vil vise om folk træder tilbage i de gamle roller, eller har lært af deres livserfaring.

Jeg vil kalde filmen en mere seriøs, afslappet og sober form for ’American Reunion’, hvor handlingen går lidt tættere på personerne og det realistiske element frem for nogle lidt urealistiske amerikanske forestillinger om high-school. Filmen glider af sted i et roligt og gennemarbejdet tempo, hvilket giver seeren mulighed for at komme tæt på rollernes personligheder og indbyrdes forhold. Skuespillerne leverer nogle formidable præstationer i løbet af filmen og især Oscar Isaac, Channing Tatum og Justin Long formår at give nogle soleklare eksempler på, hvordan folk enten ændrer sig med tiden eller forbliver i den samme, umodne sindsstemning.

Man får lige en hurtig rundvisning i de forskellige personers opnåelser i livet, hvilket gør, at man får en interesse i at se, hvordan deres møde 10 år efter vil udvikle sig. De forskellige baggrundshistorier og konflikter giver en rigtig god substans til filmen, og på trods af det rolige tempo, finder man alligevel sig selv lidt spændt på at se, hvad festen kan bringe af skandaler, glæder og andre morsomme øjeblikke. Desuden viser Oscar Isaac sine enorme talenter indenfor både sangskrivning og vokal, da han fremfører sin sang til filmen, ’Never Had’, som spreder en varm fornemmelse over hele filmen.

Der er dog stadig nogle klicheprægede elementer i filmen, som peger handlingen i retningen af noget, man allerede har set og ikke har lyst til at se igen. Men alligevel formår de karismatiske personligheder samt nogle snedige drejninger i handlingen at holde filmen over gruppen af masseproducerede klichefilm og skaber nogle nye, spændende gnister. 10 Years giver nogle gode grin blandet med en masse følelsesmæssige aspekter i livet, som giver et interessant indblik i forskellige menneskers liv. Filmen fortæller livets drejninger på godt og ondt, og hvordan vi alle komme til at udvikle os forskelligt, jo længere vi kommer i livet.

Samlet set er 10 Years en overraskende interessant fortælling om mennesker, liv og følelser. Den springer op af klichesuppen og leverer nogle solide fortællinger og persongallerier, hvilket i sidste ende giver en tankevækkende fortælling, som ikke blot lader den stereotype handling tager styringen.

Der er intet ekstramateriale på denne udgivelse.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.

Titel: 10 Years
Original Titel: 10 Years
Premieredato: 15. maj 2013
Instruktør: Jamie Linden
Skuespillere: Channing Tatum, Jenna Dewan-Tatum, Justin Long, Oscar Isaac.
Spilletid: 101 min.
Selskab: Nordisk Film 2012
Genre: Drama , Familie , Humor , Romantik







banner
Overskrift Højre Block
ARCHITECTION
THE ROOM NEXT DOOR
Girl You Know It...
Venom: The Last ...
We Live in Time
THE SUBSTANCE
Alien: Romulus
Smile 2
THE APPRENTICE
The Exorcism (Bl...



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...