Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Lidt Udover Det ...
Lidt Udover Det Sædvanlige billede

Børnene Fra Sølv...
The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Blu-Ray anmeldelse

24: Live Another Day

30. september 2014 af Kristian Jensen

4 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

24: Live Another Day billede

Jack er tilbage...

En af de mest sejlivede tv-serier i moderne tid er "24 timer", om den hårdtslående agent Jack Bauer (Kiefer Sutherland) og hans kamp imod alverdens ondskab. Serien fik premiere tilbage i 2001, kort tid efter flyene ramte World Trade Center. Den blev med det samme et verdensomspændende fænomen, og et kæmpe hit i hjemlandet, hvor den almindelige amerikaner hungrede efter en tv-karakter, der slog tilbage i forhold til terrorisme. Gennem 195 afsnit fordelt på otte sæsoner og en enkelt tv-film, har vi set Bauer tæve sig igennem terrorister, narkoforbrydere og nedrige forretningsmænd, alt sammen i den amerikanske retfærdigheds navn.

Selvom serien allerede i sæson 4 (2004) begyndte at tabe pusten, i forhold til originalitet og realisme, så holdt den alligevel fast i sit trofaste publikum. I 2010 løb seriens ottende og sidste sæson over skærmen, og således skulle man tro at Jack var lagt i graven for bestandigt.

Men som ofte før, gik der ikke lang tid før rygterne om en genopstandelse begyndte at svirre på internettet. Der skulle gå hele fire år, før Jack vendte tilbage til skærmen, og den niende sæson "24: Live Another Day" er netop udkommet på DVD og Blu Ray herhjemme.

Efter fire år i eksil vender Jack Bauer tilbage til overfladen, da en gruppe terrorister truer med at angribe London under den amerikanske præsidents besøg. Eftersøgt af den amerikanske regering, den britiske efterretningstjeneste samt russiske diplomater, skal Jack endnu engang forsøge at redde verden inden det er for sent.

I "Live Another Day" har man prøvet at gentænke konceptet bag den originale serie. Dette indebærer blandt andet, at man i stedet for de vante firetyve afsnit nu må nøjes med tolv. Man har ligeledes valgt at flytte den centrale handling til Europa, nærmere bestemt London, i et forsøg på nytænkning.

Det er et fornuftigt træk at halvere sæsonens levetid, da man på den måde undgår det centrale problem, der prægede de forrige sæsoner, med hensyn til plotmæssig fremgang. De tidligere sæsoner gik simpelthen døde midtvejs, og måtte derfor ofte introducere nye karakterer eller trusler, for at holde historien i live. Det virkede tit kikset og forceret. I "Live Another Day" undgår man dette, og man får i stedet en stramt fortalt actionhistorie, der trods enorm urealisme, alligevel fænger sit publikum.

Kiefer Sutherland er forventeligt fremragende som den sammenbidte Jack Bauer, der efterhånden har oplevet lidt af hvert. Hans tro væbner Chloe O'Brian spilles med vanlig overbevisning af Mary Lynn Rajskub. Mens den altid seværdige Michael Wincott giver den gas I rollen som superhackeren Adrian Cross.

”Live Another Day” er solid underholdning, men lider under det store problem, at enkelte steder føles lidt som en gentagelse af tidligere sæsoner. Det er trods alt begrænset hvor mange gange det er fedt at se Jack Bauer torturere en terrorist mens han skriger ”Where is it!...” eller lignende.

Men kan man leve med fornemmelsen af at have set det hele før, så er det lagt i ovnen til storstilet action i Londons gader.

Ekstramateriale

Det er desværre ret sparsomt med bonusmaterialet til ”Live Another Day”. Blu Ray udgivelsen indeholder en række slettede og forlængede scener, der ikke biddrager meget til den samlede historie. Der er også blevet plads til en lille film der beskriver den nye location ud de udfordringer, det har medført at skulle optage på et helt andet kontinent. En lidt finurlig film om hvordan produktionen af ”Live Another Day” er en såkaldt ’grøn’ produktion, hvor genbrug er et centralt tema er også at finde. En anden film beskriver hvordan historien i serien er inspireret af virkelighedens verden. Mest interessant er nok den lille film ”Soitary” der ligger i forlængelse af plottet i ”Live Another Day”. I filmen genintroduceres vi for en gammel bekendt fra tv-seriens fortid. Hvem det er skal naturligvis ikke afsløres her.
Ekstramaterialet til ”Live Another Day” kunne bestemt være meget bedre. Der er med andre ord for lidt kød på gaflen.
Ekstramaterialet til ”Live Another Day” får 3 ud af 6 stjerner.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Fox-Paramount

Titel: 24: Live Another Day
Original Titel: 24: Live Another Day
Premieredato: 30. september 2014
Instruktør: Jon Cassar, Milan Cheylov, Adam Kane, Omar Madha
Skuespillere: Giles Matthey, Benjamin Bratt, Michael Wincott, Gbenga Akinnagbe, Kim Raver, William Devane, Mary Lynn Rajskub, Tate Donovan, Yvonne Strahovski, Kiefer Sutherland
Spilletid: 522 min.
Selskab: 20th Century Fox Home Entertainment 2014/Fox-Paramount 2014
Genre: Action


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...