Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Biograf anmeldelse

2 Ryk Og En Aflevering

3. oktober 2003 af Uffe Karlsson

4 stjerner Skriv en kommentar

2 Ryk Og En Aflevering billede

Postmodernistisk ungdomsdrama om fodbold, bare bryster og andre hormonelle forstyrrelser. Overrumplende, fræk og charmerende.

Det handler om sex, drengestreger og fodbold – og så kan historieopgaven ellers rende og hoppe for de tre 1. g’ere, Jakob, Mikkel og Bo. Det kan kærligheden derimod ikke. Det skal de løsgående og uberegnelige hormoner sgu nok sørge for.

Det er sådan cirka, hvad de fysiske rammer kan bære i ’2 ryk og 1 aflevering’. Og mere behøves der sådan set heller ikke i denne ungdomsfabel, der på kompetent vis tegner et tidsvarende billede af overgangen fra ung til voksen med alt, hvad det indebærer af venskaber, kærlighed, drømme og håb.

Vi befinder os i Lystrup – en ikke særligt spændende forstad til Århus. Faktisk sker der ikke en skid. Så Jakob, Mikkel og Bo slår tiden ihjel med drengestreger, fodbold og pigerne fra klassen. Hvem er hot, og hvem er not?

For Jakob er det Helene, der er hot. Faktisk er hun så hot, at han overhovedet ikke kan tænke på andet – og det gælder altså både, når han spiller fodbold, og når han ligger hjemme på værelset, under dynen, og gokkker den af. Men det bliver ved de våde drømmerier, for Helenes far har fået et vigtigt job i Uganda. Pligten kalder og Helene flytter med. Der røg den mulighed for en drømmedate. Men der er trods alt andre fisk i vandet, som man siger. Og Jakob når da heller ikke at græde særligt meget over Helene, før Mathilde er på banen. Mathilde er hende den charmerende fra klassen, der da også er ret lækker, og så har hun et ret godt øje til Jakob. Og hvad vigtigere er – hun har nosserne til at tage initiativet, hvilket Jakob ingenlunde har. Undskyldningen er en historieopgave om Berlinmurens fald. Helene er hurtigt glemt. Det er historieopgaven også. Imens skider Bo på sit lovende talent som boldjonglør i den lokale fodboldklub og fester sig igennem gymnasietiden og Mikkel – ja han ekselerer i akavede scoringsforsøg og funderer over, hvilke størrelse pigernes bryster mon har.

’2 ryk og 1 aflevering’ rammer hårdt og præcist. Det er den skinbarlige beskrivelse af en betydningsfuld gymnasietid med fest, farver og fodbold, glæder og sorger, venner og fjender, kærester og sex, drømme og håb, fejltrin og konsekvenser. Det er hele dynen. Hverken mere eller mindre – og så lidt til. Det er historien om tre venner, der over sommeren må sande at livet ikke altid er såre simpelt og for alvor må se et par af voksenlivets erkendelser i øjnene. Det er deres første rigtige møde med kærligheden og dens begyndende seksuelle famlerier. Indtil nu kommer deres eneste billede af kærligheden igennem den lokale tankstations udlejning af pornofilm og tilsvarende mandeblade. Det er også en opstående bevidsthed om, at deres drengestreger får konsekvenser før eller senere. Og det er det, for evigt, ændrede forhold til hinanden og til forældrene.

Det er drøngodt fortalt. Filmens mange små finurligheder kombineret med Jakobs vattethed overfor både vennerne og det utilnærmelige andet køn giver et troværdigt billede af en tid, vi alle skal igennem. En tid hvor hormonerne pumper igennem kroppen, samtidig med, at vi skal til at tage stilling til voksenlivets ikke altid helt enkle udfordringer.

Aage Rais-Nordentoft, der tidligere har været den dominerende ordstyrer på ’Anton’ og ’Tøsepiger + drengerøve’, har i ’2 ryk og 1 aflevering’ indgået et frugtbart samarbejde med Jesper Wung-Su. Det er endt som en dynamisk leg med filmmediets mange muligheder. Resultatet er en æstetisk smuk og ind imellem drillende, postmodernistisk fabel. Det er leg med ord, og det er leg med det sceniske udtryk. Men det underbygger da i hvert fald handlingens mange tråde og krinkelkroge. Og dermed behøver det vidst ikke være sagt, at symbolikken i ’2 ryk og 1 aflevering’ passer perfekt og afleveres til tiden.

Det er en charmeklud af en fortælling, der igennem ganske troværdige Marie Bach Hansen og Jakob Oliver Krarup følger uskyldens år til døren og lukker dem ud i voksenlivets fristelser. Sommeren er gået. Uskylden er røget. Lad voksenlivet begynde.

Titel: 2 Ryk Og En Aflevering
Original Titel: 2 Ryk Og En Aflevering
Premieredato: 3. oktober 2003
Instruktør: Aage Rais
Skuespillere: Jacob Oliver Krarup, Esben Smed Jensen, Cyron Bjørn Melville, Marie Bach Hansen, Niels Ellegaard, Anni Bjørn, Joakim Kruse, Ann Eleonora Jørgensen, Ina Centio, Mette Mai Langer, Jakob Ulrik Lohmann
Spilletid: 95 min.
Selskab: Jutlandia Productions, Nordisk Film
Genre: Drama
Link: http://www.2ryk.dk





banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...