Hugh Grant spiller George Wade, en meget rig byggematador der sammen med sin bror ejer Wade Inc. George er firmaets profil ud af til hvorimod hans bror har styr på pengene og styrer firmaet. George eneste opgave er at skaffe en som kan styre firmaets advokat afdeling, men da George har en svaghed for kønne piger har han ikke altid lige stor sucess med dem. Dette er indtil han får besked på at anskaffe sig en amerikansk advokat, og efter en jobsamtale løber ind i Lucy Kelson, spillet ar Sandra Bullock. Hun er en rigtig rød advokat der arbejder næsten gratis for at hjælpe folk der er dårligere stillet end hende selv. Hun forsøger at redde et medborger hus som ellers skulle rives ned. George bliver lynhurtigt betaget af hendes sproglige kundskaber. Hun går modvilligt med til at hjælpe ham mod at komme til at stå for alle firmaets godtgørende formål. Over det næste år bliver George mere og mere afhængig af hende og, da han til sidst kalder hende væk fra hendes bedstevens bryllup for at vælge et jakkesæt til ham, siger hun op. Dette kommer meget bag på George der efterfølgende gør alt for at hun ikke kan få andet arbejde noget som helst sted I byen. Efterfølgende indser Lucy at hun ikke kan undværer George, der indser at han heller ikke kan undværer hende. Men kan man efter 5 års samarbejde sige ” Jeg elsker dig”?
Dette er en lille perle i den romantik genren. Udover at være en sød film er den også rigtig sjov. Det er en film i stil med så mange andre kærligheds komedier men, 2 Weeks Notice, har et ekstra glimt i øjet, der gør den uimodståelig. Den undgår alle de normale faldgrupper, som ellers plager genren, fantastisk godt. Den har en underlæggende charme som gør at de ellers så sentimentale amerikanske komedier ikke bliver kvalmende på noget tidspunkt, og den sentimentalitet der er, er begrundet og til at overse.
Filmen er utroligt velspillet af både Hugh Grant og Sandra Bullock, der begge er velkendte i denne type film. Hugh spiller den samme type person som i About A Boy og Sandra Bullock genbruger Agent Catwalk, dog uden af personerne dog er helt ens. Det er som om skuespillerne har taget det bedste fra alle deres foregående film, og blandet det bedste sammen til denne perle. Samspillet imellem de to skuespillere er fantastisk godt. Hele filmen flyder af sted og selv jeg fandt den sjov, selv om jeg ikke normalt syntes om denne type film.
Filmens instruktør er heller ikke ukendt i denne genre. Marc Lawrence har instrueret Forces of Nature og Agent Catwalk, så Sandra Bullock er ikke helt ukendt for har. Her har han dog begået en perle, der varmt kan anbefales alle der kan lide denne type film, så gutter tag damen under armen og hyg jer et par timer i selskab med 2 Weeks Notice.