Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

Lidt Udover Det ...
The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Blu-Ray anmeldelse

47 Ronin

10. juni 2014 af Ronnie Bisgaard Mortensen

3 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

47 Ronin billede

Intetsigende Keanu Reeves i samurai-film med genreforviklinger

Det er ikke så tit, at samurai-film slipper igennem det vestlige filmnåleøje, og derfor kan jeg også kun umiddelbart nævne Tom Cruises The Last Samurai og Oscar-vinderen Tiger på spring, Drage i skjul, som inden for de seneste år har gjort sig bemærket. Nu kommer så Keanu Reeves’ 47 Ronin, som bygger på legenden om 47 herreløse samuraier og deres kamp for ære og retfærdighed. Filmatiseringen er faktisk den syvende af slagsen, men det er første gang, at Hollywood gør et forsøg. Filmen skulle have haft premiere i de danske biografer, men blev taget af programmet efter den ikke fik den forventede succes i udlandet, desværre kan man godt forstå hvorfor.

Bastarden Kai (Keanu Reeves) bliver som barn fundet i de japanske skove af Lord Asano af Ako (Min Tanaka), og han giver ham lov til at leve hos dem. Handlingen foregår i det japanske feudale samfund og alt ser ud til at ånde fred og ro. Den forræderiske krigsherre Lord Kira (Tadanobu Asano) har dog planlagt et komplot, som vælter Lord Asano af pinden, og pludselig står alle hans samuraier uden herre. Kai der aldrig har været anset som andet end en bastard slår sig sammen med lederen af samuraierne Ôishi (Hiroyuki Sanada)i et forsøg på at tilbageerobre deres ære og udøve retfærdighed over for deres mester Lord Asano.

47 Ronin må anses for at være en storfilm, for selvom Keanu Reeves er den eneste, hvis navn klinger velkendt, så er filmen spækket med store japanske navne, og selvom man ikke kan genkende navnet på dem, så kan man sagtens genkende deres ansigter fra andre store Hollywood-film. Denne film er dog absolut ikke filmen, der giver Keanu Reeves noget form for comeback, og vi må nok erkende, at Reeves’ karrieremæssige højdepunkt er og forbliver Matrix-filmene. Hans karakter i filmen Kai er simpelthen alt for kedelig, og selvom han skal forestille at være hovedpersonen, så ser man overraskende lidt til ham. Samtidig er Reeves’ skuespil alt for intetsigende, noget han også er blevet klandret for tidligere. Her i filmen er det både en blanding af dårligt skuespil og en dårlig skrevet karakter. Derimod gør de andre skuespillere det fremragende job, og især karakteren Ôishi er langt mere spændende at følge.

Et andet af filmens helt store problemer er genren. Indtil videre har det lydt til, at denne film er et action-drama, og det er den sådan set også. Action-delen og skruet flot sammen med en del flotte kampscener. Drama-delen består i samuraiernes tankegang om ære, respekt, retfærdighed og en værdig død, og selvom det til tider føles lige selvhøjtideligt nok, så fungerer også denne del af filmen. Der hvor det til gengæld går helt galt, er i fantasy-delen. Man forventer bestemt ikke, at dette også er en fantasy-film, men filmen er fyldt med hekse, monstre og andre overnaturlige væsner, og det fungerer bare ikke særlig godt. Fantasy-delen nedbryder meget af det dramatiske, og filmen kunne sagtens have fungeret uden disse overnaturligheder.

Et mindre irritationsmoment er også at finde i filmen, for hvorfor i alverden lukker Lord Kira lederen af samuraierne Ôishi ud af sit fangenskab kun en uge før hans plan om overtagelse af magten er fuldendt. Det må da være jordens dårligste plan, og sådan noget irriterer, da det virker alt for urealistisk.

47 Ronin er ikke nogen dårlig film, men den har en hel del mangler, og man kan alligevel godt forstå, hvorfor den ikke fik biografpremiere i Danmark. Der er helt sikkert lavet bedre samurai-film end 47 Ronin, der desværre drukner lidt i halvdårligt skuespil og forkerte genreblandinger.

Ekstramateriale
På Blu Ray udgaven er 47 Ronin findes der en lang mængde ekstramateriale. Deleted Scenes, Keanu and Kai, Steel Fury: The Fights of 47 Ronin, Re-forging the Legend, Myth, Magic & Monsters: The FX of 47 Ronin. 5 dokumentarer om tilblivelsen og overvejelserne om filmen fra både folk foran og bagved kameraet. Sådanne dokumentarer er altid spændende at følge og ekstramaterialet får 4/6.

Filmen er venligst stillet til rådighed af:

Universal Pictures.

Titel: 47 Ronin
Original Titel: 47 Ronin
Premieredato: 30. maj 2014
Instruktør: Carl Rinsch
Skuespillere: Keanu Reeves, Hiroyuki Sanada, Ko Shibasaki, Tadanobu Asano, Min Tanaka, Rinko Kikuchi
Spilletid: 118 min.
Selskab: Universal Pictures, Universal Pictures International, 2013
Genre: Action , Adventure , Drama , Fantasi
Link: http://www.47ronin.dk






banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...