Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

A Mighty Heart

7. marts 2008 af Kristian Jensen

4 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

A Mighty Heart billede

Når terror bliver personligt…

Jeg kan lige så godt indrømme, at jeg har det lidt svært med de såkaldte "baseret på en sand historie"-film for, hvordan kan man genskabe virkelige hændelser i en fiktionsfilm, uden at "virkeligheden" drukner i cinematiske gimmicks og følelsesladet fortællestil? Men heldigvis, og til min store glæde og overraskelse, styrer den brittiske instruktør Michael Winterbottom flot udenom de værste floskler i sit flotte drama "A Mighty Heart", der netop er udkommet på dvd.
Filmen handler om ægteparret Daniel og Mariane Pearl (Dan Futterman og Angelina Jolie), der arbejder som journalister for henholdsvis Wall Street Journal og den franske radio i den pakistanske storby Karachi. På vej til et interview bliver Daniel kidnappet af terrorister, der ønsker bedre forhold for fangerne i Guantanamofængslet i bytte for Daniels liv. Den højgravide Mariane bliver nu kastet ud i et kapløb med tiden for at genfinde sin mand, der trues på livet af terroristerne. Trods hjælp fra både den pakistanske efterretningstjeneste og den amerikanske ambassade, viser det sig hurtigt, at eftersøgningen af Daniel er en nærmest umulig opgave. Politiske spændinger, krig og religion gør det enormt svært at finde én enkelt mand i et land der er beboet af næsten 150 mio. mennesker.

”A Mighty Heart” er frem for alt båret frem af særdeles solide skuespilpræstationer, ikke mindst fra hovedrolleindehaveren Angelina Jolie, der leverer sin bedste præstation siden ”Girl, Interrupted” (1999). Jolie spiller med stor følsomhed rollen som Mariane, der på overfladen virker optimistisk i forhold til sin håbløse situation. Men da Mariane modtager beskeden om sin mands fatale skæbne krakelerer overfladen, og sorgen og afmagten får frit løb i en scene der brænder sig helt ind i kroppen. Samtidig formår Jolie at skabe en karakter, der til forveksling både ligner og taler som den virkelige Mariane Pearl, hvilket må siges at være noget af en præstation taget i betragtning, at Mariane Pearl er halvt cubansk og halvt fransk og derfor har en noget speciel accent. Også birollerne er fyldt med gode præstationer, men især Will Patton stikker ud fra mængden i sit portræt af den ærkeamerikanske diplomat, der får til opgave at hjælpe den kriseramte Mariane.
Instruktøren Michael Winterbottom har tidligere bevæget sig inden for dokumentargenren med sin glimrende ”The Road to Guantanamo” (2006), der er en blanding af dokumentar og drama. Med ”A Mighty Heart” har Winterbottom valgt at droppe dokumentargenren og i stedet satse fuldt ud på fiktionen, og så alligevel ikke, for som jeg sagde indledningsvis, så er filmen bygget på virkelige begivenheder med afsæt i Marian Pearls egen bog af samme navn som filmen. Filmen er altså en slags hybrid mellem to vidt forskellige genrer, og det funger ganske upåklageligt. Dog kunne man godt have ønsket sig, at Winterbottom havde brugt lidt mindre krudt på de mange actionprægede sekvenser i filmen, og i stedet koncentreret sig lidt mere om det menneskelige aspekt i historien, da det i sig selv er rimelig stormfyldt. Men når det så er sagt, så er ”A Mighty Heart” en flot og gribende film, der giver et godt indblik i en af virkelighedens tragedier og terrorisme på et mere personligt plan.

Ekstramateriale
Bonusmaterialet består først og fremmest af en grundig bag-om-kameraet-film der kommer hele vejen rundt om produktionen af ”A Mighty Heart”. Der er også blevet plads til en kort introduktion til Daniel Pearl Foundation, der er en fond hvis formål er at skabe bedre forståelse på tværs af kulturer. Sidst men ikke mindst, finder man også en lille film, der handler om organisationen CPJ (Committee to Protect Journalists).
Bonusmaterialet er godt uden at være prangende. Har man lyst til at vide mere om filmen og historien bag den, er der masser af gode informationer at hente i bonusmaterialet.
3 on-z stjerner til ekstramaterialet.

Lyd & Billede
Der er egentligt ikke så meget at sige om digitaliseringen af lyden og billedet. Helt som forventet, når det drejer sig om en helt ny film, så er kvaliteten helt i top. Lyden er i Dolby Digital 5.1 og billedet er glimrende overført til en 2.35:1 anamorfisk widescreen. Kontrasterne er knivskarpe og billedet står utrolig flot på skærmen.

Filmen er tekstet på: dansk, svensk, norsk, finsk, hollandsk, engelsk og engelsk for hørehæmmede.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Paramount Home Entertainment I/S.

Titel: A Mighty Heart
Original Titel: A Mighty Heart
Premieredato: 26. februar 2008
Instruktør: Michael Winterbottom
Skuespillere: Angelina Jolie, Dan Futterman, Archie Panjabi, Irrfan Khan, Will Patton
Spilletid: 103 min.
Selskab: Paramount Vantage 2007/Paramount Home Entertainment I/S 2008
Genre: Drama


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...