Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

Lidt Udover Det ...
The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Blu-Ray anmeldelse

A Quiet Place (UHD+Blu-Ray)

31. august 2018 af Ronnie Bisgaard Mortensen

5 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

A Quiet Place (UHD+Blu-Ray) billede

Der findes meget få gode gysere; A Quiet Place er en af dem du bør se!

Gysergenren er virkelig en svær genre at få succes i, og det er efter min mening meget få gysere, der virkelig formår at skræmme og være uhyggelige. Dem der er gode får ofte en hel del hype på internettet. Se fx på den kommende Hereditary (2018), der allerede nu er kåret til årets uhyggeligste film og som også står højt op min watch-liste, netop pga hypen. En anden film der også har fået en hel del hype i 2018 er John Krasinskis A Quiet Place, og der må være noget om snakken. Filmen har med et beskedent budget på 17 millioner dollars allerede nu tjent over 330 millioner dollars. Det er virkelig godt gået for en gyserfilm, og jeg må sige at jeg var ret spændt på at se, om filmen levede op til de høje forventninger.

Jeg læste, at manuskriptet til A Quiet Place på et tidspunkt var tiltænkt at være en del af J.J. Abrams Cloverfield-univers: et univers der lige nu indeholder de tre film Cloverfield (2008), 10 Cloverfield Lane (2016) og The Cloverfield Paradox (2018). Det ville egentlig give ret god mening, for A Quiet Place kunne sagtens minde om det samme univers og minde om noget J.J.Abrams havde haft fingrene i. I A Quiet Place følger vi familien Abbott, der forsøger at overleve i en verden, der er blevet befolket af lynhurtige, men blinde aliens. Familien, der består af faderen Lee (der spilles af John Krasinski selv), moderen Evelyn (Emily Blunt) og de to børn, den døve datter Regan (Millicent Simmonds) og Marcus (Noah Jupe), lever altså i den her postapokalyptiske verden, hvor den mindste lyd kan slå dem ihjel.

Filmen kører et ekstremt præmis, hvor lyden er altafgørende, og jeg er stor fan af, at man i fx gys gør så meget ud af en bestemt og vigtig del af filmen som lyden. Familien kan ikke tale sammen og må bruge tegnsprog, og det gøres ikke nemmere af, at datteren er døv og derfor ikke kan høre noget som helst. Der opbygges fra starten af en utrolig intens og anspændt stemning, hvor den mindste lyd, som en knækket gren, et tabt glas eller et “av”, vil gøre det af med et familiemedlem; et faktum der udstilles i filmens intro, hvor familiens yngste søn brutalt slås ihjel. Der bliver kun talt omkring 25 linjers dialog i hele filmen, men det fungerer, for man er ekstra opmærksom på lyden og dens vigtighed. Derudover er jeg glad for at man har valgt en handlekraftig og forberedt familie. Der er ikke noget værre end at se en gyser, hvor folk konstant foretager det ene dumme valg efter det andet, men i A Quiet Place har familien forsøgt at tænke på alt, og dermed fundet den bedst mulige levevej og forsvar imod de afskyelige monstre. At familien så har planlagt at få et barn er måske ikke det klogeste træk; en baby larmer trods alt ret meget.

Men A Quiet Place er uhyggelig, fordi den netop formår at opbygge en stemning af vildt god suspense. Fx da vi som seere ser et løst søm på trappen, og vi med sikkerhed ved at en i familien vil træde på det søm på et tidspunkt. Desuden er filmens meget få skuespillere virkelig gode. John Krasinski er mest kendt fra de lidt mere sjove roller, men en gang imellem kan det være fedt at se skuespillere træde ud af deres comfortzone. Emily Blunt er også John Krasinskis kone i virkeligheden og derfor er kemien imellem de to helt perfekt. Millicent Simmonds som spiller datteren er også døv i virkeligheden, og det giver bare et realistisk take på hele situationen.

Levede filmen så op til hypen? Ja det synes jeg. Den er enormt intens og spændende lige fra første minut. Jeg sad flere gange og hoppede i sofaen, for selvom at man ved chokket kommer, så var det så godt opsat at det virkelig virkede. Det er lige blevet offentliggjort at der vil komme A Quiet Place 2 i 2020, og selvom jeg ikke er sikker på, at jeg finder det nødvendigt (sådan en film her skal næsten have lov at stå for sig selv), jamen så er det klart, at med de penge 1’eren her har tjent, så skal der skovles flere penge ind. Indtil nu er det bare med at nyde en af de bedre gysere jeg har set længe. Den er ikke et mesterværk, men intens, skræmmende og perfekt til din næste gyseraften.

Ekstramateriale
Ultra High Definition og Blu-Ray udgaven af A Quiet Place indeholder følgende ekstramateriale:
- Creating the Quiet - Director John Krasinski gives you a behind the scenes look at A Quiet Place.
- The Sound of Darkness - Creating the sound of a silent world.
- A Reason for Silence - The art of unforgettable visual effects.



Filmen er venligst stillet til rådighed af Twentieth Century Fox Home Entertainment Paramount.

Titel: A Quiet Place
Original Titel: A Quiet Place
Premieredato: 23. august 2018
Instruktør: John Krasinski
Skuespillere: Leon Russom, Cade Woodward, Noah Jupe, Millicent Simmonds, John Krasinski, Emily Blunt
Spilletid: 90 min.
Selskab: Platinum Dunes, Fox Paramount, 2018
Genre: Drama , Gyser , Sci-Fi
Link: http://www.aquietplacemovie.com






banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...