Skriv en kommentar
”A Quiet Place” så første gang dagens lys tilbage i 2018. Manuskriptforfatteren og skuespiller, John Krasinski beskrev historien som et kærlighedsbrev til sine børn, og hvad han ville gøre, for at beskytte dem under ubeskrivelige forhold. Dette har medført en fortsættelse fra 2020, og nu forsætter historien ved at gå tilbage til dag 1 i en af de mest larmende byer i verdenen – New York City.
Den unge kvinde, Sam ( Lupita Nyong’o) er ramt af en alvorlig sygdom og er tæt på døden. Derfor får hendes sygehjælper, Reuben ( Alex Wolff) lokket hende med ind i teatret inden i New York City. Dog varer roen i længere, da fatale monstre begynder at angribe befolkningen i den larmende by. Dette bliver nu en kamp for overlevelse, hvor stilheden bliver det vigtigste våben.
Lupita Nyong’o vandt en oscar for hendes første film nogensinde ”12 Years of Slave”. Dette kunne virke lidt bekymring ved at peake for tidligt i karrieren, men Nyong’o har heldigvis bevist, at havde forsat er en solid skuespiller, trods den tidlige succes. Hun portrætterer også Sam med den rette kynisme for en døende kvinde, men sætter alt ind for at beskytte sine medmennesker. Igennem filmen møder hun den unge Eric, spillet af den britiske Joseph Quinn, hvor de to må arbejde sammen for at overleve gaderne i New York.
Stilheden er et vigtigt element i disse film, og det virker også effektivt i denne film. Det er dejligt med de enkelte momenter, hvor der næsten ingen lyd er på skærmen, og hvor paranoiaen får lov til at tale for sig selv. Bare et enkelt fodtrin eller et falden bog kan betyde grusom død. Og i en by som New York, hvor alle mulige forskellige menneske med diverse sygdomme og fysiske udfordringer, får filmen vist alternative perspektiver, og giver et indblik over hvilket folk, som aldrig havde en real chance for at overleve dette angrib.
Filmen indeholder dog nogle sekvenser, som også var at se i de andre film, hvor kreativiteten godt kunne have været udforsket mere i en helt ny by. Især filmmusikken kunne godt være tonet lidt ned, og lade stilheden tale for sig selv. Selvom der er gode momenter, hvor menneskeligheden får lov til at skinne igennem, kan de også virke lidt falsk, når der er støjelementer rundt om en, og sandsynligheden for at lave larm er konstant. Naturligvis skal menneskeligheden altid hyldes under tragiske omgivelser, men det kan virke meget fjollet at gøre det i en storby som New York.
Naturligvis er helten i filmen en sød, lille kat. Katten Frodo har også været populær i de opfølgende trailers til filmen, hvor publikum nærmest ville gå ud af biografsalen, hvis der sker noget med katten. Uden nogle spoilers omkring den søde kat, virker det hele dog lidt fjollet, at det simpelthen er en kat, som har talentet for at være den mest stille karakter igennem det meste af filmen. Hvis man kender katte, så ved man godt, at de gør præcis, hvad der passer dem. Selvom katten naturligvis er et symbol på håb og den terapeutiske ro, som traumatiseret og pressede mennesker har brug for, så virker det også lidt surrealistisk med en ikke- miauwende kat. Men bevares – den er stadig utrolig sød.
”A Quiet Place: Day One” er en solid og velspillet tilføjelse til den succesfulde franchise. Lupita Nyong’o har måske hovedrollen, men det er filmens symbol og helten, som skinner igennem – nemlig den mest rolige kat i hele filmhistorien. Manuskriptforfatteren John Krasinski har dog fundet en fornuftig balance imellem den uhyggelige og menneskelige, ligesom det også har været tilfældet i de andre ”A Quiet Place” film, men New York giver franchisen nyt liv og perspektiv. Det er alt i alt en vellykket prequel, selv med de lidt fjollende momenter.
