Skriv en kommentar
Instruktør Emin Alper kommer selv fra Anatolin, hvor den film og hans første film ”Beyond the Hill” er fra. Derfor må det antages at historien er Ganske personlig og at traditionen ”besleme” stadig er velkendt i Tyrkiet, selvom den er ved at ebbe ud.
De tre søster, Reyhan, Nurhan og Havva er alle blevet genforenet i deres bjerglandsby, hvor de er opvokset sammen med deres far. Det er dog ikke en lykkelig genforening, da de alle helst ville have været blevet i byen hos deres plejefamilie. Under uforklarlige forudsætninger er de dog alle blevet tvunget tilbage, og må nu leve side om siden med hinanden. Dette er dog mere udfordrende end først antaget.
At blive en besleme i den tyrkiske tradition kan være en kæmpe hjælp for børn fra fattige familier. Det er endelig en måde at undslippe til vante rammer og prøve noget nyt. Dette kan tydeligvis ses i filmen, hvor 2 af søstrene har været besleme hos deres plejefar, Necati, men under uforventede forhold, er de begge blevet sendt retur igen. Dette vækker bitterhed og konkurrence. Især hos de to ældste søstre, som blot søger et normalt og lykkeligt liv udenfor fattigdommen. Dette er dog svært i en mandsdomineret verden, hvor Reyhan mand fortsat bor hos dem alle og blot er en simpel hyrde og søstrenes far også spærre ben for deres drømme.
Der er ikke meget fortælling i filmen. Det er sådan set et teaterstykke på film. Tempoet er langsomt og derfor kan det føles som om, at det trækker filmen yderligere ud. Det meste af filmen består nemlig af dialog, og hvor ensomt alle har det. Man ser aldrig de lykkelige stunder i storbyen, men vi ser udelukkende det isolerende og fattige bjergsamfund, hvor søstrene er tvunget til at opholde sig med deres gnavne og gamle far.
Det er en utrolig flot film. Den er filmet oppe i Anatolins bjerge og naturen er vidunderlig. De mørke nætter symboliserer alles bitterhed, vrede og depression, hvor meget af filmen foregår. De slemme mænd lurer altid i mørket, så det er vitterligt svært at flytte fra de kolde bjerge.
Filmen viser tydeligvis, hvor svært det kan være at flytte fra sine vante rammer. Selvom alle søstre prøver lykken, har de svært ved helt at give slip på deres hjemby. Selvom det muligvis ikke er med vilje, at de alle kommer tilbage, så ligger det klart i deres underbevidsthed, at denne by er svær at undslippe.
”A Tale of Three Sisters” er simpelt fortalt og meget smukt filmet. Man kan aldrig helt undslippe sine vante rammer, og de fleste ting i livet har man desværre ikke kontrol over. Især når man er opvokset i blandt fattigdom.
