Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede



Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Biograf anmeldelse

After Earth

27. juni 2013 af Rune Bruun Madsen

1 stjerner Skriv en kommentar

After Earth billede

Nyt lavpunkt for M. Night Shyamalan – After Earth burde aldrig være nået til de danske biograflærreder

Ufrivillig komisk fremtidsfabel
Det startede så lovende. Med gennembrudsfilmen Den sjette sans (1999) og Unbreakable (2000) var instruktøren M. Night Shyamalan en ung og lovende instruktør-komet på Hollywoods stjernespækkede himmel. Men ak, siden fulgte mærkværdige film som The Happening (2008) med fortabte skuespillere på glatis og plot så tynde som sølvpapir.

Hvad man ikke troede muligt er desværre, at M. Night Shyamalan har overgået sig selv. After Earth er en sjusket, kedelig og ufrivillig komisk fremtidsfabel, der af uransagelige årsager har fået dansk biografdistribution.

Bavianer og sabeltigre
1000 år ude i fremtiden er jordkloden ubeboelig og menneskeheden flygtet til planeten Nova Prime. Will Smith spiller den hårdhudede og udtryksløse general Cypher Raige, der strander i et havareret rumskib på Jorden sammen med sin 13-årige søn Kitai (spillet af Will Smiths egen søn, Jaden Smith). Da Cypher har brækket begge ben må Kitai begive sig på en lang og farlig rejse for at finde en nødsender, der er styrtet ned med flyets hale langt væk. En rejse, der byder på både krigeriske bavianer, sultne sabeltigre og en overdimensioneret og hjælpsom kongeørn.

Det hele er en meget rodet affære. De visuelle effekter er ikke imponerende og plottet minder mest af alt om et dårligt computerspil, hvor forhindringerne er linet op som perler på en snor og gradvist bliver større og vildere. Men først og fremmest er Jaden Smith en horribel skuespiller, der højst sandsynligt aldrig havde fået chancen på det hvide lærred, hvis det ikke var for farmands stjernestatus.

Tåkrummende drama
Det psykologiske drama mellem far og søn, der skal forestille at være fortællingens bærende element, forstummer blot som tåkrummende og overspillede pinagtigheder. Det er ikke kønt, men i perioder er det faktisk sjovt – om end ufrivilligt.

Will Smith har selv produceret After Earth og dermed formentlig skabt det økonomiske grundlag for, at filmen blev til noget. Fair nok. Men at filmen når de danske biografer må forblive et mysterium. Sæt dig hellere til at sortere müsli eller tælle får - det er meget mere underholdende.

Titel: After Earth
Original Titel: After Earth
Premieredato: 27. juni 2013
Instruktør: M, Night Shyamalan
Skuespillere: Will Smith, Jaden Smith, Sophie Okonedo
Spilletid: 99 min.
Selskab: Columbia Pictures, Overbrook Entartainment, 2013
Genre: Sci-Fi
Link: http://www.afterearth.com/site/






banner
Overskrift Højre Block
Slingshot (Block...
Better man
Freud's Last Ses...
Den Vilde Robot ...
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...