Overskrift konkurrence


Standard facebook

Seneste artikler
Morten Grunwald ...
Torben Jensen Er...
Burt Reynolds Er...
Comedies À La Ca...
Den Perfekte Aft...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Ulvehunden
Ulvehunden billede

Sicario 2: Soldado
Honning Margreth...
Creed Ii
Hotel Transylvan...
Skyscraper
Familien Jul - I...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Blu-Ray anmeldelse

Alvin og de frække jordegern på farten

15. juli 2016 af Henrik Andersen

2 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Alvin og de frække jordegern på farten billede

Det frække jordegern Alvin og hans 2 lige så frække venner Simon og Theodore er igen ude på nye løjer i denne 4. film om deres eventyr. Denne gang har de mistanke om, at deres allerbedste menneskeven Dave har lumske planer om at droppe dem, og tage til Miami for at fri til sin kæreste. De 3 jordegern har 3 dage til at nå frem for at stoppe ham, men det er nemmere sagt end gjort. Et hæsblæsende og musikalt Road Trip tager sin begyndelse.

De 3 jordegern Alvin, Simon og Theodore hygger sig med deres menneskeven Dave (Jason Lee), selvom han bestemt ikke er helt vild med, at de arrangere kæmpe fester i baghaven. Til deres skuffelse har han nu fået en kæreste (Kimberly Williams-Paisley). De er smaksforelskede, og beslutter sig for at komme lidt væk fra hjemmet og de 3 jordegern. De planlægger en romantisk ferie til Miami. Alvin frygter at Dave vil fri på turen, og efterfølgende lade dem alene tilbage. Han iværksætter straks en plan så de hurtigst muligt kan komme til Miami, og sætte en stopper for det hele.

Denne 4. film om de små søde jordegern er bestemt ikke noget at råbe hurra for. Historien er en tynd omgang, der koger suppe på de foregående film, og hele den glatte og strømlinede historie er målrettet imod en aldersgruppe, der ikke er så kritiske, men for det meste sluger den her slags film råt. Det hele lugter desværre en anelse af, at den er lavet for pengenes skyld, og det gør ondt at se ellers sjove skuespillere som Jason Lee og specielt Christina Applegate, prostituere sig for ussel mammon i film som denne.

Det positive element i Alvin på farten er musikken. Som i de foregående film betyder den også en stor del denne gang, og de stort opsatte danse numre er ganske befriende i den ellers ret ligegyldige historie.

Har man små børn, vil man uden tvivl score lidt lette point ved at smække Alvin og hans venner i afspilleren, men som voksen kan man så godt på forhånd ruste sig med en lille sjus og et lunt tæppe hvis trætheden kommer over en undervejs. For det er sandt at sige ikke det mest spændende Road Trip.

Ekstramateriale.

Der er masser af ekstramateriale hvis man efter filmen ikke har fået nok af Alvin og hans flok af frække jordegern.
Alvin og de frække jordegeren: Historien indtil nu. Cue the Chipmunks: The Great Big Chipmunks Music Finale. Our Furry Planet. Alvinisms. WETA and the Chipmunks: Animator’s Reference Reel.

Filmen er flot overført til Blu-ray og billedet står knivskarpt. Lyden og de mange sange kan nydes i Dansk DTS 5.1 eller Engelsk 7.1 DTS-HD-MA, og det er muligt at se filmen med Danske og Engelske undertekster.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Fox-Paramount.

Titel: Alvin og de frække jordegern på farten
Original Titel: Alvin and the Chipmunks 4: Road Trip
Premieredato: 15. juli 2016
Instruktør: Walt Becker.
Skuespillere: Jason Lee, Justin Long, Christina Applegate, Anna Faris, Bella Thorne, Kimberly Williams-Paisley.
Spilletid: 92 min.
Selskab: 2015
Genre: Familie


banner
Overskrift Højre Block
Hereditary
Aquaman
Cold War
Spider-Man: Into...
The Rider
Mission: Impossi...
Matrix Revolutio...
Matrix Reloaded ...
The Looming Tower
Woman Walks Ahead



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...