Skriv en kommentar
Forlægget til ”Aminas breve” er Jonas T. Bengtssons debutroman med samme titel fra 2005. Hovedpersonen Janus (spillet af Esben Smed) kommer ud efter fire års indlæggelse fra et psykiatrisk hospital. Han er besat af tanken om at finde sin dansk-kurdiske gymnasiumveninde Amina. Hendes breve og ord oplivede hans sind i den lukkede verden blandt de andre psykiske syge. Hun aner ikke, hvor mange gange han har genlæst disse breve. Han gemmer dem under lagen, da han for intet i verden vil miste brevene og miste hendes ord. Uden hendes ord er hans liv på den lukkede fattigt og fortabt.
Janus er diagnosticeret skizofren-paranoid. I filmen får vi hurtigt vist, at han bevæger sig i flere forskellige sociale lag fra underverdenens tiggere, narkomaner, kriminelle til overklassens kreative klasse af akademikere og yuppietyper. Hans broders smart indrettet lejlighed holdt i kølige sort/hvid farver, bydes han velkommen af broderen i form af en lap papir med et par få’ velkomstord.
I hans søgen efter Amina dukker hans indre dæmoner op, og han får tilbagefald. Det er en gammel mand i en slidt, ildelugtende, svedig trøje med ondskabsfulde bemærkninger og nærgående, grænseoverskridende kropskontakt, som igen og igen stikker sit grimme ansigt frem, når han er alene og rådvild.
Det sidste stykke tid på det psykiatriske hospital holdt han op med at modtage breve fra Amina. Derfor er hans mål at finde hende uanset hvad. Han opsøger forskellige fælles gymnasievenner og veninder og Aminas lillesøster. I hans søgen efter hende nærmer han sig også nogle fortrængte sider af sig selv.
”Aminas breve” er stramt komponeret på såvel fortælle som den visuelle side. Det virker effektivt og skaber fremdrift fortællemæssigt og visuelt. Instruktøren Jacob Bitsch har skudt filmen i kontrastfulde og gråtonede farver fx gråt regnvejr, grå betonblokke eller helt hvide flader i broderens designerlejlighed.
Budskabet i bogen og filmen er stærkt og borer sig fast i læseren/tilskueren, at ord kan redde et liv og at ord har magt og binder og knytter mennesker sammen trods afstand. Ord kan redde liv og skabe afhængighed, men uden dem forsvinder hovedpersonen Janus og pigen bag ordene. Esben Smed som spiller Janus får skabt en yderst dyb og troværdig karakter og vist, hvad vil det sige at bære rundt på et psykisk syg sind, som ikke kan ses udenpå.
