Skriv en kommentar
Det franske makkerpar Alexandre Bustillo og Julien Maury gjorde deres entré med det bloddryppende kammerspil "À l'intérieur" (2007), hvor en ung gravid kvinde jages af en sindssyg morderske. "À l'intérieur" eller ”Inside” som den også er kendt under, var en del af den franske ny-horror-bølge, der ramte verden i begyndelsen af 0’erne. Kendetegnet for disse film var deres eksplicitte brug af stilistisk vold, fysisk eller psykisk fornedrelse samt diverse kropsvæsker smurt ud over skærmen. Bustillo og Maurys
"À l'intérieur" er, udover en særdeles voldsom, også en fremragende og intens horrorfilm. Opfølgeren ”Livid” (2011) havde lidt for mange jern i ilden, og var om end ikke en skuffelse, så i hvert fald tæt på. Det var derfor med rystende hånd at Bustillo og Maurys tredje film ”Aux yeux des vivants” blev smidt i afspilleren.
De tre knægte Victor (Théo Fernandez), Dan (Damien Ferdel) og Tom (Zacharie Chasseriaud) tager en pjækkedag, for at nyde solen, ryge smøger og slentre rundt i naturen. Men da de kommer forbi et gammelt nedlagt filmset, ser de noget de ikke skulle have set. En mand iført en slidt klovnemaske trækker en hulkende og blodig kvinde hen over pladsen. De panikslagne drenge forsøger forgæves at redde kvinden, men påkalder sig i stedet klovnemaskens opmærksomhed. Drengenes indblanding skal vise sig at få fatale konsekvenser for dem selv og ikke mindst deres familier.
”Aux yeux des vivants” eller ”Among the Living” som den hedder på ’dansk’ lever ikke op til debutfilmen "À l'intérieur" når det kommer til intensitet og regulær skræk. Men den har dog stadig sine øjeblikke.
En stor force ved filmen er, at Bustillo og Maury holder igen med splattereffekterne gennem det meste af deres historie. Bortset fra en blodig prolog, så er først i filmens sidste akt, at der for alvor skues op for skrækeffekterne. Det fungere godt at man som publikum får et blodigt anslag, hvorefter man selv må fantasere sig til de voldsomme handlinger, for så til sidst at få et blodigt og brutalt sansebombardement smidt i ansigtet.
Desværre er historien I ”Among the Living” ikke særlig original i forhold til "À l'intérieur" eller ”Livid” for den sags skyld. Plottet trækker for meget på klassikere som ”Motorsavsmassakren” (1974) og ”Halloween” (1978), og man føler ofte at man har set det hele før.
Når det så er sagt så er ”Among the Living” stadig en intens oplevelse, der gnaver sig ind under huden. Filmen er stramt klippet og der bruges ikke krudt på unødvendige sidehistorier. Skuespillet er solidt og kameraarbejdet sidder lige i skabet. Der er masser af creepy stemning i ”Among the Living”, og er man kørt træt i amerikanske remakes eller efterfølgere, så skal man give fransk skrækfilm en chance.
Ekstramateriale
En række trailere til andre udgivelser fra Another World Entertainment samt et billedgalleri var hvad det kunne blive til i denne omgang.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Another World Entertainment.
