Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Inden den næste portion af danske klassikere bliver smidt på markedet, skal vi lige have anmeldt den sidste af sommerens udgivelser fra Nordisk Film, der jo som bekendt fejrer sine første 100 år.
Denne gang drejer det sig om lystspilsdramaet ”Andre folks børn” fra 1957. Filmen er instrueret af Nic. Lichtenberg, der mest har gjort sig bemærket som dokumentarist med film om bl.a. Karen Blixen.
Gårdejerparret Mads og Katrine er en tur i Tivoli, hvor de støder på en flok børn fra Stenbroen, der sikkert godt kunne trænge til noget frisk luft på landet hen over sommeren. Mads for sat arrangementet i værks, men Katrine er lidt mere skeptisk overfor ideen, fordi hun stadig sørger over tabet af sin egen datter. Børnene som ingen andre ser de store stjerner i en storbyens hektiske liv, falder godt til på landet og får vist, at de faktisk hver især har visse talenter og drømme om fremtiden. Selvfølgelig sker en del dramatiske ting, der mest af alt sættes i gang pga. den sædvanlige landsbysladder. En af drengene har smuglet lille Hanne med på turen. Hende bliver Mads og Katrine så glade for, at de til sidst adopterer hende. For at gøre det hele en anelse mere politisk korrekt har man indlemmet en lille charmerende mulatdreng i handlingen, hvilket gør filmen lidt mere sødsuppeagtig og pinlig end den i forvejen er. Helt galt går når dansk film prøver at leje Roger Rabbit over 30 år før, der kunne gøres ordentligt. Man har nemlig en lille mus med navnet Hannibal til at rende rundt og fylde hullerne ud med en række schlagere, der naturligvis er på plads i stor stil. Til sidst skal det nævnes at Lykke Nielsen debuterer i filmen som 12-årig sammen med tvillingesøsteren Helle.
Der er ud over Hannibal-musen intet nyt over denne film fra 1957. Den prøver desperat at skabe lidt dramatik over tidens vilkår med Stenbroens børn, men om filmen kan siges at være social bevidst er nu noget tvivlsomt. Som så mange andre film i sin tid ødelægges dramaet af de helt igennem unødvendige lystspilskonventioner som fx at bryde ud i uprovokeret sang. Det er en meget dårlig vane i dansk film.
Eneste lille lyspunkt i filmen er den sindige røgter på gården, som naturligvis hedder Kresjean (udtalt helt korrekt på midtsjællandsk), der med sin visdom ser et lys i børnene fra starten. Det er naturligvis Helge Kjærulff-Schmidt, der med filthat og pibe udfolder den rolle i filmen.
Alt i alt et nostalgisk kiks, hvis man køber DVD’en i dag. Hvorfor den for 50 år siden var populær kan man kun gisne sig til. Mit bud er dens forsøg på at spille på alle tangenter på en gang, således at ingen blev skuffet. Den går bare ikke længere.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.
