Skriv en kommentar
Livet er ikke rigtig med den lettere naive André (Jamel Debbouze), han har været så letsindig at låne penge til sin olivenolie produktion (i Argentina) af hårdhudet pengemænd, med masser af blod på ærmerne. Og nu synes forretningen at strande lidt. Franck (Serge Riaboukine) er ikke en tålmodig mand, og sender en rykker ud, den næste i form af to bosnier vil formentlig rykke hovedet af André.
Midt i det hele har han mistet sine papirer, han kommer fra USA, og prøver at søge tilbage, men forgæves, da der heller ikke er mulighed for politiet bure ham inde bare for en nat, så han kan få udredet sine tanker, sætter fortvivlelsen ind. Han står på broen, beder til gud, vil hoppe ud, men så pludselig får han øje på en kvinde, en blondine et stykke ved siden af, også parat til at hoppe ud, og hun hopper. Han får reddet hende i land, og hun er så taknemmelig over at være i live, at hun tilbyder sig selv, at han kan gøre med hende hvad han vil. Men hun er ikke helt normal, og mange til vil ændre sig de næste 24 timer.
Luc Besson er tilbage i sit film noir hjørne, i selskab med sort hvide farver, får filmen en klædelig dybde og dynamik. Der er gode replikker, knap så hårdkogt og ond som Sin City. Angel-A er en anderledes kærligheds historie med danske Rie Rasmussen, som er en god positiv oplevelse, men Jamel Debbouze (”Den Fabelagtige Amalie”) er omdrejningspunktet, med sin vidunderlig mimik.
Luc Besson har endnu engang sat sit mærke, som dog var mest markant og nyskabende i sine første produktioner, med film som ”The Final Combat”, ”Subway”, ”The Big Blue” og ikke mindst ”Nikita”, var Besson en bølgebryder indenfor det filmiske. Der er tydelige reminiscenser fra blandt andet ”The Final Combat” i Angel-A, specielt med brugen af det sort hvide, og vanviddet, der spiller med, følelser der er spærret inde, og de klaustrofobiske begrænsninger som skurkeintifadaen skaber for den ulykkelige André gør sig også gældende i ”The Final Combat”. Men Angel-A er en kærligheds film, som Luc Besson også påpeger og har været en del år undervejs, som så mange af hans andre film.
Interessant bliver det at følge Rie Rasmussens karriere, som også har medvirket i en enkelt Brian De Palma film (”Femme Fatale”).
Luc Besson fans må ikke gå glip af denne, og andre kan sagtens starte her i denne pudsige i lidt småbizzare historie.
