Skriv en kommentar
Det har måske været Marvel Studios' hidtil bedste år både rent kommercielt, men så sandelig også i forhold til deres films indhold. Det eneste år, der måske kan komme i nærheden af 2018 for Marvel er 2014, hvor vi både fik "Guardians of the Galaxy" og en af de bedste superheltefilm i nyere tid i form af "Captain America: The Winter Soldier". Men 2018 er året hvor Marvel for alvor viste os, selvom deres franchise har rundet tyve film, så har suppen absolut ikke kogt for længe. "Black Panther" var måske årets største overraskelse for mange, og instruktør Ryan Coogler lavede en perfekt cocktail af solidt skuespil, stærke følelser, en kompleks skurk og en blændende historie. Men for at året skulle være en fuldendt succes for Marvel, så krævede det, at "Avengers: Infinity War" ramte pletskud - og det gjorde den heldigvis. Filmen tog pusten fra de fleste - ikke mindst på grund af Josh Brolin's brillante portræt af den bedrøvede titan og superskurk, Thanos. Noget mindre er ambitionerne i Marvel's tredje film i 2018, "Ant-Man and the Wasp, men det afholder ikke filmen for at underholde konstant.
Ant-Man i Husarrest
Efter begivenhederne i "Captain America: Civil War", hvor Ant-Man/Scott Lang (Paul Rudd) kæmpede sammen med Captain America imod Iron Man's fraktion, har Scott siddet i husarrest. Dagen, hvor han har afsonet sin straf og kan genvinde sin frihed, nærmer sig, men da han en dag oplever en mystisk forbindelse til en kvinde, som viser sig at være Janet van Dyne, Hank Pym's kone og Hope van Dyne's mor, som forsvandt i "the Quantum Realm", en mystisk paralleldimension. Scott, der ikke har set Pym familien siden han blev anholdt, bliver derfor en vigtig brik, hvis de skal formå at få Janet tilbage, inden det er for sent. Samtidig dukker der en magtfuld skikkelse op midt i det hele, som vil have fat i Pym's teknologi.
The Wasp stjæler filmen
Det er selvsamme Peyton Reed, som stod bag den første "Ant-Man" (2015), der instruerer her, og ligesom i etteren, så er der det samme, finurlige glimt i øjet. Reed ved godt, at plottet kan virke fjollet og en anelse absurd for de uindviede, men heldigvis er der nogle fantastiske sjove øjeblikke i det velskrevne manuskript, som i bl.a. er skrevet af Paul Rudd selv, der rammer hovedet på sømmet. Eksempelvis udbryder Scott Lang på et tidspunkt, da han får for meget af diverse kemiske og fysiske betegnelser: "Do you guys just put the word quantum in front of everyting?". Filmen bliver båret på skuldrene af Paul Rudd og Evangeline Lilly, der har en blændende kemi, og deres charme er uimodståelig. Som Ant-Man og The Wasp komplementerer de hinanden perfekt, og det er specielt Lilly, der i særdeleshed stjæler filmen, som den stærke og seje Wasp.
Småkedelig skurk og irriterende product placement
Mindre spektakulær er Hannah John-Kamen's skurk, Ghost/Ave Foster, som er en anelse småkedelig, og hendes motiver ender med at blive for klichéfyldte. På den anden side, er det også svært at overgå Killmonger og Thanos fra dette års to forrige Marvel-film, som har sat nye standarder inden for MCU-skurke. Dog er Michael Peña endnu engang hysterisk morsom som Scott's bedste ven Luis. En ting, der irriterede mig grænseløst, var den åbenlyse product placement, som disse film ellers efterhånden er blevet forholdsvis habile til at skjule. En Hello Kitty PEZ dispenser, der bliver forstørret af the Wasp og flyver igennem luften, er nærmest fornærmende idéforladt. Og man ryster en smule på hovedet over, at det er nødvendigt for en film, som er ejet af Di$ney, at presse sådan en reklame ind imellem de ellers underholdende actionsekvenser.
Popcornsbasker
Når det så er sagt, så er "Ant-Man and the Wasp" naturligvis et must alle Marvel-fans, samt dem, der ønsker sig en gedigent underholdende og medrivende popcornsbasker midt i sommervarmen.
