Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Lindel brødrene, Mikey (Johnathon Schaech) og JP (Adrian Grenier) havde kun hinanden at stole på, da de voksede op. Selvom storebror Mikey kunne være en strid overfor lillebror JP, så ville han stadig gøre alt for at beskytte ham. For eksempel skåner Mikey hans lillebror fra synet af deres Onkel Rich, der har skudt sig selv med et jagtgevær. Da Mikey ved et uheld overvære gangsteren Eddie King (Nicolas Cage) slå en mand ihjel, begynder han at lave ærinder for ham. JP derimod lever det retskafne liv.
23 år senere møder vi brødrene igen. JP har købt hus, stiftet familie og byggefirma, mens Mikey stadig lever som samfundets udskud. En dag vender Eddie tilbage og kidnapper Mikey for at afpresse JP for 350.000 dollars. Nu er det på tide til at JP skal være den store og beskytte sin storebror.
Arsenal fortæller historien om to brødre, der på trods af deres forskelligheder, altid vil have hinandens ryg. Men så stopper det også her, for filmen ønsker faktisk ikke at have mere på hjertet. Udover at have et spinkelt grundlag som fortælling, understreger filmen allermest at Steven C. Miller aldrig bliver nogen instruktør, man skal holde øje med i fremtiden! For filmens helt store vanskeligheder er skuespillerpræstationerne.
John Cusack spiller brødrenes barndomskammerat Sal, der nu er blevet undercover betjent og virker som en joke hele vejen igennem filmen. Hvad vil han og hvorfor er han der? Cusack tuller rundt i komisk kostume som en mysteryman, der mest af alt ligner et stykke manuskript-værktøj, der aldrig blev færdigudviklet. Værre er Nicolas Gage som Eddie King, som er prototypen på en gangster med det onde grin, manglende empati og den lemfældige omgang med våben. Både Eddie og hans bror Buddy har fået æren af filmhistoriens værste make-up og kostumer. Specielt Cage er udstyret med filmhistoriens grimmeste protesenæse. Skal han ligne Kaptajn Haddock?
Arsenal er gennemgribende en dårlig film, der ikke kan finde ud af, om den vil være splatterfilm eller gangsterfilm eller drama. Den snupper hele repertoiret af gangsterkliché og krydrer det med uudholdelige splattereffekter, hvor ledes til at tænke, at hvis vi havde været foruden de utallige slow-motion sekvenser, hvor knytnæver gennemborer diverse ansigter så blodet sprøjter, så ville filmen kun have varet et kvarter. Men det gør den desværre ikke.
Filmen må ikke blive overset ved næste års Golden Raspberry Award som årets dårligste film og ringeste skuespilpræstationer. Vi må krydse fingre for at det ikke sker!
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Mis. Label.
